KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

tirsdag, 11 juli 2017 17:15

Hepatitis A spreder sig i Europa

Af Kategori Sundhed & Velvære
En af symptomerne ved hebatis er en gullig farvning af det hvide område i øjet. En af symptomerne ved hebatis er en gullig farvning af det hvide område i øjet. Modelfoto.
Bedøm
(0 Stemmer)

Bøsser og biseksuelle mænd opfordres til at tage vaccinen mod hepatitis A. Specielt hvis de forventer at have sex på sommerferien i Europa.

Hepatitis A spreder sig i Europa blandt bøsser og biseksuelle mænd. Siden juni 2016 er der registreret 1.173 tilfælde, hvoraf langt de fleste er blandt mænd, der har sex med mænd, skriver European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC). Blandt mænd, der har sex med mænd, smitter hepatitis A især ved rimming (røvslik), men også ved andre former for sex, hvor det anale område er indblandet.

Vaccinen dækker resten af livet
Sygdommen kan let forebygges med vaccination. Både ECDC og Statens Serum Institut opfordrer bøsser og biseksuelle mænd til at tage vaccinen mod hepatitis A.  ”Mænd, der har sex med mænd, bør generelt tage kombinationsvaccinen mod hepatitis A og B. Men hvis man allerede er vaccineret mod hepatitis B, kan man tage hepatitis A-vaccinen. Den kræver to stik med 6-12 måneders mellemrum, og så er man dækket for livstid. Allerede efter det første stik er man beskyttet i et år,” siger epidemiolog Luise Müller fra Statens Serum Institut.

Vaccinen kan købes hos egen praktiserende læge eller på en rejseklinik. Det offentlige betaler ikke, men hvis du er medlem af sygeforsikringen Danmark, dækker de en del af prisen.

Før sommerferien
I Danmark er der inden for det seneste år registreret syv tilfælde af hepatitis A blandt mænd, der har sex med mænd. Heraf ved Statens Serum Institut med sikkerhed, at tre tilfælde skyldes hepatitis A-udbruddet i andre europæiske lande.

Tallet kan dog hurtigt stige i løbet af sommeren, hvor mange danskere rejser på ferie. ”Skal man til World Pride i Madrid, er det en særlig god idé at tage vaccinen, fordi mange mænd fra hele verden mødes her. Men generelt spreder sygdommen sig i mange europæiske lande for tiden,” siger Luise Müller fra Statens Serum Institut. Især Spanien, Storbritannien, Portugal, Italien,

Frankrig og Tyskland oplever mange tilfælde af hepatitis A blandt mænd, der har sex med mænd.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies