KONKURRENCER

Dandaras død må ikke være forgæves

KOMMENTAR: Fredag bragte vi den hjerteskærende historie om brasilianske Dandara dos Santos, som brutalt blev slæbt ud af sit hjem, mishandlet, dræbt og efterladt på gaden.
Historien er voldsom, billederne er voldsomme, og videoen nærmest ubærlig at se, så hvorfor valgte vi at vise dem?

fredag, 05 august 2016 09:49

Dansk deltagelse i hiv/AIDS-konference

Af Kategori Sundhed & Velvære
Bedøm
(0 Stemmer)

Optimisme, PrEP og historier fra Aarhus. Den 21. store internationale hiv/aids-konference blev i juli afholdt i Durban i Sydafrika med dansk deltagelse.

Bent Hansen er sekretariatschef hos hiv-Danmark, og han sendte løbende beretninger hjem til hiv-Danmark. Vi har plukket et par punkter fra hans beretning.

Optimisme hos vaccineforskere
For første gang i syv år er der positive og optimistiske meldinger fra vaccineforskerne. Siden resultaterne fra vaccinestudiet i Thailand (RV144) blev offentliggjort i 2009, har der være meget stille på vaccinefronten.

Thaistudiet viste en 60% beskyttelse et år efter vaccination, men desværre faldt beskyttelsen efter 3½ år til en beskyttelse på kun 31,2%.

Men nu er der nyt fra forskerne.

De har udtænkt forskellige strategier og gennemført prøver, så de i år har kan iværksætte forsøg med nye vaccinetyper.

Andre forsøg bliver søsat i løbet af efteråret. Forsøgene bliver hovedsagelig udført i syv lande i Afrika syd for Sahara, og følger nye strategier: dels bygger nogle videre på de positive resultater fra Thaistudiet, dels anvender andre studier hiv-antistoffer i vaccinen.

'Det medicinske kondom' - igen, igen
Også på denne konference bliver der fremlagt en lang række studier, som endnu engang underbygger vores viden om, at PrEP='det medicinske kondom' er en effektiv form for forebyggelse.

PrEP betyder 'Pre Exposure Profphylaxis' og er en pille (Truvada), som hiv-negative i særlig risiko for at blive smittet kan tage for at nedsætte risikoen for smitte.

Allerede i 2012 godkendte den amerikanske sundhedsstyrelse brugen af Truvada som forebyggende metode til hiv-negative i særlig risiko.

Også andre lande har efterfølgende fulgt USAs eksempel og godkendt Truvada - blot endnu ikke Danmark.

De danske politikeres argument imod godkendelse er af økonomisk karakter. Truvada er ikke en billig pille - og hvem skal betale? Hvorfor kan de ikke bare bruge kondom, det er jo meget billigere?

Svaret er, at vi må forholde os til den virkelige verden, og konstatere, at nogle faktisk bliver smittet, fordi de af forskellige grunde ikke lige fik husket kondomet, eller har vanskeligt ved at bruge kondom.

Hvis vi med PrEP kan forebygge hiv-smitte, sparer vi 100.000 kr. om året i hiv-behandling for hver person, som ellers ville være blevet smittet. Forebyggelse betaler sig! Det har andre lande for længst indset.

Ungegruppen fra Aarhus
Hiv-Danmarks Ungegruppe tilknyttet Skejby Hospital i Aarhus har deres egen bod i ’Globale Village’, hvorfra de sælger deres bog, som er blevet oversat til engelsk med titlen 'Stick to the Truth'.
Syv af Ungegruppens medlemmer deltager i konferencen og passer på skift deres bod.

De afholdt deres egen paneldebat, hvor de på skift fortalte deres egen hiv-historie med stor indlevelse og forskellighed. Det var på samme tid stærkt, fremragende, dygtigt, modigt og rørende.

Berømte gæster
Undervejs fik konferencen besøg af flere berømtheder. Elton John og hans mand David deltog flittigt i flere paneldebatter undervejs.

Bill Gates, hvis fond støtter mange hiv/aids-projekter verden over, holdt en glimrende tale, hvor han problematiserede mange landes beslutning om at skære ned på støtten til den Globale Fond til bekæmpelse af blandt andet hiv/aids.

Britiske Prins Harry lagde også vejen forbi konferencen. Han løfter med indlevelse og indsigt flot arven efter sin mor - Diana - som i mange år deltog i kampen mod hiv/aids.

Du kan læse Bent Hansens fulde beretning på Hiv-Danmarks hjemmeside.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies