Top banner right

Tirsdag, 05 April 2016 12:48

Kortere ventetid i sigte på Bispebjerg

Kategori Sundhed & Velvære
Bedøm
(0 Stemmer)

Kim, patient på Klinik for Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital, venter i tre timer, før han kan få taget en test. Nu venter han i seks uger på at få svar.

Ventetiderne på Bispebjerg Hospital er lange, hvis du skal testes for kønssygdomme. Særligt svartiden er urimeligt lang. Det er både patienter og personale plaget af, og derfor sætter ledelsen nu ind for at nedbringe ventetiden.

Svar på telefonen
I 2016 har Klinik for Kønssygdomme på Bispebjerg forsøgt at nedbringe ventetiden ved at indføre mulighed for tidsbestilling. Det har desværre vist sig at give udfordringer i forhold til patienter, der kommer for at få testsvar.

Som det er lige nu, skal du nemlig bestille en tid og møde fysisk op på hospitalet for at få svar på din test.

”Det har vi gennem længere tid arbejdet på, og vi vil fra slut april kunne tilbyde svar via telefon, hvilket gerne skulle afhjælpe denne problemstilling,” fortæller Britt Nilausen, som er sygplejerske og rådgiver for Klinik for Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital.

Arbejdet kalder
Kim har et fuldtidsarbejde, han ikke kan forlade i dagtimerne. Derfor må han, som tingene er lige nu, vente ekstra længe på de populære aftentider for at få svar på sin seks uger gamle test.

I gennemsnit benytter 25 – 30 personer sig af hospitalets mulighed for drop-in, hvor tidsbestilling ikke er nødvendig. Disse patienter får en tid i løbet af dagen ind i mellem dem, der har bestilt tid. Til gengæld venter drop-in patienter ofte mellem fire og seks timer.

Både Kim og Britt Nilausen ser er en stor problematik i de lange ventetider. Man kan frygte, at folk dropper at lade sig teste, fordi ventetiden er for lang. Ligeledes giver de lange svartider større chance for, at folk når at have ubeskyttet sex, inden de har fået testresultatet.

”Det er utilfredsstillende for både personale og patienter. Derfor arbejder vi på, hvordan vi kan mindske ventetid og svartid mest muligt,” forsikrer Britt Nilausen.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies