.

Axel lagde fundamentet for vores frihed

KOMMENTAR. 25. april hylder det danske LGBT-miljø vores helte ved den årlige prisuddelingsfest, Danish Rainbow Awards – AXGIL.

mandag, 11 december 2017 10:18

Copenhagen Frontrunners spurter afsted

Af Kategori Sport & Fritid
Der er fuld fart over Copenhagen Frontrunners. Der er fuld fart over Copenhagen Frontrunners. Foto: Copenhagen Frontrunners.
Bedøm
(0 Stemmer)

Pan Idræts løbeafdeling, Copenhagen Frontrunners, har haft stor succes med den løbeskole, de startede i foråret for nye løbere. Afdelingen har nu rundet 100 medlemmer.

Tina Mogensbæk og John Hansen er to af de 30 nye medlemmer , der siden foråret er begyndt at løbe i Copenhagen Frontrunners. Ikke fordi de er nye løbere – begge har løbet en del tidligere.
Tina sådan on-and-off, og John har haft løbeskoene på hylden i nogle år, mens vægten er rendt den forkerte vej. Men siden foråret er løbeskoene snøret igen, takket være Frontrunners løbeskole, fortæller John:
”Løbeskolen er super motiverende for mig, fordi træneren både fokuserer på løb og forbedring af min kondition og teknik, men også på at forberede min krop til fysisk at blive brugt. Træneren er både pædagogisk og motiverende, men udfordrer mig også, så jeg bliver bedre.”

Et inkluderende fællesskab
For Tina har det været ønsket om at blive en bedre og mere stabil løber, der fik hende  til at opsøge Frontrunners løbeskole:
”Men ud over at lære at løbe længere, hurtigere og bedre, så synes  jeg også, det har været meget givende at løbe i en klub for ligesindede, hvor man både føler sig som medlem af et fællesskab, men absolut ligeså meget, fordi klubben er baseret på moralen: der skal være plads til alle, alle skal have noget ud af træningen uanset niveau.”
John er enig:
”Jeg oplever et meget inkluderende fællesskab, hvor vi følger med hos hinanden. Det får mig også med til at føle en forpligtigelse over for de andre løbere til at komme, selv om sofaen nogle gange trækker, eller der lige er noget på arbejdet, jeg kan gøre færdig, så jeg ikke kan nå ud løbe.”

Træning og fællesspisning
Tommy Kristoffersen, der er formand for Copenhagen Frontrunners, fortæller, at der er løbetræning hver tirsdag fra klokken 18-19. Her løber man i to grupper, der begge har trænere; en gruppe for de erfarne, og så løbeskolen for de nye:
”Det store boost fik vi, da vi i maj og juni introducerede et kom-godt-i-gang-forløb. Og siden har vi indrettet træningen, så alle kan komme med ombord, uanset om man er nybegynder eller erfaren løber. Efter tirsdagens træning har vi fællesspisning i kantinen. Og torsdag er der løb for dem, der vil løbe 5-8 kilometer,” fortæller Tommy Kristoffersen.

Læs mere om Copenhagen Frontrunners her.
 


Denne artikel er tidligere bragt i november-udgaven af Out & About, som du finder gratis på de fleste LGBTQ-relaterede steder eller online her.


 

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies