KONKURRENCER

Medienævnet afviser Out & About

363,3 millioner kroner er på Finansloven afsat til redaktionel produktionsstøtte til danske medier.
Støtten går til 64 medier som Ekstra Bladet, Børsen og Kristeligt Dagblad og andre medier som for eksempel ComputerWorld, BygTek og Kids’ News. Men ikke et eneste LGBTQ-medie.

søndag, 09 april 2017 09:09

Pan Idræt går på græs

Af Kategori Sport & Fritid
Græsset er begyndt at gro igen, og hos Pan Idræt glæder mian sg over, at man efter en lang indendørssæson endelig igen kan komme ud i solen og den friske luft. Græsset er begyndt at gro igen, og hos Pan Idræt glæder mian sg over, at man efter en lang indendørssæson endelig igen kan komme ud i solen og den friske luft. Foto: Kelly Hansen / Pan Idræt.
Bedøm
(0 Stemmer)

Foråret er kommet, og mange af Pan Idræts afdelinger rykker udendørs. Vil du med ombord i en af sportsaktiviteterne, så er det et godt tidspunkt at komme i gang på.

Hvis golf er noget, så afholder Pan Golf begynderdag i Smørum Golfklub lørdag den 29. april. På denne dag får du som nybegynder en unik mulighed for at prøve spillet af. En professionel træner giver introduktion til spillet, og øvede Pan Golfere står klar med en goodiebag og følger dig rundt på Par 3-banen. Er du allerede etableret golfspiller, er Pan Golf for Alle en fin mulighed for at se, om Pan Golf er stedet for dig. Alle er mere end velkommen, understreger Chanette Gedde fra Pan Golf.

Fodbold
Er du mere til fodbold, så er både Pan Kvindefodbold Damer og Pan Fodbold Herrer gået på græs allerede fra starten af april. Kvinderne træner hver mandag i Valbyparken ved Valby Idrætsanlæg klokken 18.30, og herrerne hver onsdag samme sted, men klokken 19.

Er du til hockey, så er Pan Idræts hockeyspillere i Copenhagen Black Swans allerede i fuld gang med udendørstræningen. Det foregår hver mandag klokken 18 i Valby Idrætspark ved den blå hockeybane.

Løbetræning og Tri & Bike
Løbetræning? Så er Pan Idræts løbere i Copenhagen Frontrunners nogle gode træningsmakkere. De løber ude hele året (på nær i juli). Det er tirsdage klokken 18 fra OM Hallen, Nørre Alle 53. Der er mulighed for omklædning og bad.

Også Pan Tri & Bike er ved at få forårsfornemmelser. I april starter cykeltræningen hver torsdag klokken 18 og hver søndag klokken 9. Mødesteder for cykelturene vil variere og blive slået op i Pan Tri & Bikes Facebookgruppe. Gruppen laver også åbenvandssvømning mandag og onsdag klokken 18 fra Amager Strandpark, men først fra 1. juni.

Du kan læse nærmere om de forskellige idrætsgrene og få kontaktoplysninger, træningstider med mere på Pan Idræts hjemmeside.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies