KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

søndag, 30 oktober 2016 10:06

Pan Volleyball har vokseværk

Af Kategori Sport & Fritid
Pan Volleyball træner to gange om ugen og tager cirka fire gange om året til udlandet og deltager i  LBGT-turneringer. I starten af december går turen til Frankfurt. Pan Volleyball træner to gange om ugen og tager cirka fire gange om året til udlandet og deltager i LBGT-turneringer. I starten af december går turen til Frankfurt. Foto: Pan Idræt / PR.
Bedøm
(4 Stemmer)

Pan Volleyball har vokseværk. Som et nyt initiativ har to medlemmer som fast opgave at tage imod nye medlemmer og sikre sig, at de får en god og tryg indslusning i afdelingen.

I januar 2015 var de kun 14 volleyball-spillere i Pan Volleyball. Nu er de 44 – en tredobling inden for små to år. Blandt de nytilkomne er der både nybegyndere og spillere med mange års erfaring, og samlet er der spillere fra 15 forskellige nationaliteter.

Men trods vokseværk og succes er det vigtigt for Pan Volleyball, at alle nye medlemmer føler sig velkomne. Det førte til idéen om Volley Venner:

”Idéen fik vi efter træning en dag, hvor vi drak et par øl på Oscar  og snakkede om, hvordan vi kunne være mere inkluderende, og så poppede navnet ’Volley Ven’ op. Baggrunden var, at vi kun bestod af mænd, men at vi også gerne vil have kvinder og transpersoner med på holdet,” fortæller formanden for Pan Volleyball, Mikkel Thyboe.

”En af grundidéerne er, at den person, man møder i det virtuelle møde, også er den, der byder en velkommen til den første træningsgang.”

Ingen dumme spørgsmål
Stephen Holst er en af Volley Vennerne:
”Som Volley Ven har jeg al kontakt med nye interesserede spillere. Allerede fra start er det vigtigt, at de nye spillere får en fornemmelse af, at der ikke er dumme spørgsmål, og at det er okay, hvis de måske er lidt nervøse inden den første træning.”
”For nogle er sporten måske deres første møde med miljøet, og det skal gerne være et positivt første møde.  De skal føle sig velkomne fra start, så de har lyst til at komme igen og få alle glæderne ved at dyrke sport på et hold – med alt hvad der hører med,” forklarer Stephen Holst.

Træner to gange om ugen
Pan Volleyball træner to gange om ugen og tager cirka fire gange om året til udlandet og deltager i  LGBT-turneringer. I starten af december går turen til Frankfurt.
I Danmark har Pan Volleyball et hold i Sjællands Volleyballkreds Turnering, hvor holdet i Herre Serie 2 ligger på en førsteplads.
Men også nybegynderne og motionisterne har muligheder for at deltage i stævner, hvor man stiller op mod andre på samme træningsniveau. Du kan læse mere om Pan Volleyball her.

10 medaljer til Mermates
Ni deltagere fra Copenhagen Mermates scorede 10 medaljer ved et stort svømmestævne i Berlin i efterårsferien.
360 deltagere fra 15 lande deltog i stævnet, BerlinSWim 2016. Målet for Mermates var tre medaljer, så syv bronzemedaljer og tre sølvmedaljer må være godkendt.

 

Denne artikel er tidligere bragt i november-udgaven af Out & About, som du finder gratis på de fleste LGBTQ-relaterede steder eller online her.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies