KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

mandag, 20 juni 2016 14:00

Pan kampsport - hårdtslående motion

Af Kategori Sport & Fritid
Bedøm
(0 Stemmer)

Pan Kampsport er seneste skud på stammen i Pan Idræt. To erfarne thai-boksere er initiativtagere til den nye afdeling.

Vil du lære angreb, forsvar, spark, slag, låse- og frigørelsesteknikker, undvigelser eller hvordan du opsnapper et angreb?

Alt det og meget mere kan du lære hver mandag aften i Pan Kampsport, der er den nyeste gren på Pan Idræts vidtforgrenede tilbud inden for sport og fritid.

Formanden for Pan Kampsport understreger, at kampsporten kan læres, uden at man bliver slået gul og blå eller det, der er værre.

“Vi arbejder med handsker og på puder, inden fysisk kontakt kan komme på tale. Derudover gør vi meget ud af at træne faldteknik, balance, stamina, smidighed, koordination og kropskontakt. Udøveren skal også lære at holde fokus på at møde modstanderen i forskellige positioner,” siger Kim P. Larsen, der er formand for Pan Kampsport og sammen med træneren, Ali Motaich, er initiativtager til Pan Kampsport.

Ali Motaich har mange års erfaring som aktiv bokser, thaibokser og kickbokser. Han arbejder som personlig træner og underviser forskellige motionshold i de diverse fitnesscentre. Han har desuden ekspertviden om kost og motion, og har en spirituel tilgang til krop og sind. Ali er i forvejen også træner i Pan Boksning, der øver om torsdagen.

Kim P. Larsen, der selv har flere års erfaring med motions- og thaiboksning, blandt andet i Pan Boksning, understreger, at der tages stor hensyn til teknik og sikkerhed, og kampsporten altså ikke handler om at slå hinanden gul og blå.

Derfor er alle, uanset erfaring, styrke og kondition, meget velkomne til at komme og prøve.

Træning er mandage fra kl. 18-20 på Oehlenschlægersgade Skole på Vesterbro i København. (Indgang til gymnastiksalen fra skolegården)

Du kan læse mere på Pan Kampsports side på Facebook.

 

Denne artikel er tidligere bragt i juni-udgaven af Out & About, som du finder gratis på de fleste LGBT-relaterede steder.

Pan kampssport

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies