KONKURRENCER

2017... åh nej...

GOD MORGEN! ONDT I HÅRET? TØMMERMÆND? MORALSKE tømmermænd måske? Det er ikke pænt gjort at råbe, men det får man nogle gange lyst til. I 2016 ret ofte synes jeg. Oftest i frustration, men også i afmagt og raseri. Bliver 2017 anderledes? Nej, tværtimod.

lørdag, 07 maj 2016 15:48

Formand med fart på

Af Kategori Sport & Fritid
Bedøm
(0 Stemmer)

Pan Idræts nyvalgte formand, Christian Bigom, har en ambition om, at Pan Idræt skal være det primære sted, man søger et fællesskab.

Han er tidligere elitesvømmer og bliver bachelor i engelsk og organisationskommunikation til sommer. Han er allerede direktør i familieforetagendet Way2Pay og er netop, som 29-årig, valgt som ny formand for Pan Idræts godt 800 medlemmer.

Christian Bigom har selv været træner i flere år i Mermates, inden han sidste år blev næstformand i Pan Idræt. Som ny formand vil hans vigtigste fokus være at understøtte alle de frivillige, der gør et kæmpe arbejde inden for de forskellige sportsgrene:

”Vi har utrolig mange frivillige, som hver eneste dag bidrager med deres knowhow, tid og energi. De er hele fundamentet i Pan Idræt. Det er dem, der hver dag får tingene til at ske. Så vi skal sikre, at de har de redskaber de har brug for, ved hvor de skal henvende sig for hjælp, og at de føler, at deres engagement bliver værdsat og anerkendt.”

Hvilke udfordringer ser du for Pan Idræt?

”Som idrætsforening er vi udfordret af de mange fitnesscentre i København, men egentlig ser jeg ikke centrene som en konkurrent. Vi kommer aldrig til at kunne konkurrere med den fleksibilitet, som døgnåbne fitnesscentre kan tilbyde. Til gengæld kan vi tilbyde en nærhed og et fællesskab som fitnesscentrene aldrig får. Vi er en yderst social klub og 3. halvleg er mindst lige så vigtig som 1. og 2. Det handler ikke kun om at træne og så gå hjem igen. Det handler om at møde vennerne og få nye!”

”En anden udfordring er den ekstremt store mangel på træningsfaciliteter i København og Frederiksberg. Det er en problem, som forudsætter at politikerne indser potentialet i forebyggelse. Det bliver spændende, om vi kan sætte det på dagsordenen til kommunalvalget i 2017.”

Pan Idræt har mange udlændinge, der arbejder eller studerer i København. Hvordan kan Pan Idræt styrke denne rolle?

”Pan Idræt har langt over 35 forskellige nationaliteter, vi har sågar trænere og frivillige i Pan Idræt som slet ikke taler dansk. Vi er i Danmark rigtig gode til sprog og særlig engelsk, og det er på ingen måde nogen udfordring at være en del af Pan Idræt uden at kunne tale dansk. Helt konkret har vi netop lanceret en ny hjemmeside, som 100% er oversat til engelsk. Vi har i Pan Idræt også rakt ud til LGBT Asylum og er ved at undersøge behovet for at hjælpe med at få nogle asylansøgere i gang med idræt i Danmark.”

Hvad vil du gerne huskes for, når du en dag stopper som formand?

”At vi har fået flere, gladere og sundere medlemmer. At Pan Idræt har overtaget positionen fra nattelivet som det primære sted, man søger et fællesskab, og at vi har leveret et åbent og inkluderende rum for motion, stævner og begivenheder i verdensklasse.”

Denne artikel er tidligere bragt i maj-udgaven af Out & About som du finder gratis på de fleste LGBT-relaterede steder.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies