KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

torsdag, 14 september 2017 14:25

Karin bryder trans-tabu for oplevelsens skyld

Af Kategori Rejser
Karin umiddelbart før hun vendte cyklen mod syd og satte sig i sadlen. Karin umiddelbart før hun vendte cyklen mod syd og satte sig i sadlen. Foto: Privat.
Bedøm
(5 Stemmer)

8000 kilometer på cykel fra Christianshavn til Senegal på Afrikas vestkyst. Transkønnede Karin er bidt af at cykle, og nu er hun ude på sin hidtil største udfordring. Hun har været nødt til at gå på kompromis på et meget personligt og for mange transkønnede tabubelagt område.

Fredag den 1. september satte Jasmin Karin Toystrup Iversen sig i sadlen hjemme på Christianshavn, og kørte mod syd. Karin, som hun kalder sig til daglig, er vild med at cykle. Med vind i håret og godt tråd i pedalerne elsker hun at køre ture på Jaguaren, som hun kalder sin cykel.

Tidligere har Out & About skrevet om Karins ture til Gibraltar og langt op i Norge og Sverige. Men denne gang slår hun alle personlige rekorder. Tre måneder i sadlen fra Christianshavn til Senegal.

”Jeg kører via Hamborg indover Holland og Belgien, og ned gennem Frankrig vest om Paris. Efter Paris rammer jeg kysten, og fortsætter langs den, indtil jeg krydser ind i Spanien, og fortsætter ned til Gibraltar,” fortæller Karin ivrigt til Out & About.

Gibraltar er en lille omvej, som Karin gerne tager. Den lille britiske enklave har tidligere været målet for en af Karins ture, så det er nærmest blevet tradition, at hun skal have et Gibraltar-stempel i passet, når hun er på de kanter.

LÆS OGSÅ om Karins første tur: Trans på to hjul gennem Europa

Voldsomt vejr i Holland og Belgien
I går onsdag rundede Karin de førte 1000 kilometer fra København, og var nået ind i den fransktalende del af Belgien. Det voldsomme blæsevejr vi oplevede i Danmark påvirkede også hendes tur. På Facebook beskriver Karin, hvordan hun har kørt i modvind med vindstød af stormstyrke, og om voldsomme regnbyger.

Undervejs vil Karin overnatte i telt, og en gang i mellem på vandrehjem.

LÆS OGSÅ: Karin giver fordommene baghjul

Artiklen fortsætter under billedet.

Karin holder af naturen, og overnatter derfor primært i telt. Foto: Jasmin Karin Toystrup Iversen.

 

Bryder stort tabu for oplevelsens skyld
En cykeltur på 8000 kilometer, hvoraf de 4200 går gennem Nordafrika, kan virke som en potentiel farlig udfordring for en transperson. Karin har da også været i kontakt med Udenrigsministeriet, som har været behjælpelig med rådgivning.

”Det har været en svær og ubehagelig beslutning, men jeg har fået et nyt pas, hvor billedet er uden makeup, og hvor jeg fremstår som mand,” fortæller Karin om sit nye pas, og de forholdsregler hun tager i Nordafrika.

”Jeg har en marokkansk ven, som siger, at jeg godt kan køre i Marokko som mig selv, altså som kvinde. Men jeg har besluttet, at respektere den lokale kultur mest muligt. Jeg kunne have vagt en anden destination end Senegal, men jeg har altid drømt om at cykle i Afrika. Så det er et valg mellem den fede oplevelse, eller at køre som mig selv. Jeg har det ikke godt med det, men det er nødvendigt kompromis.”

Karins rute fører hende gennem Marokko, hvor hun i Agadir i den sydlige del af landet besøger en ven. Her holder hun en uges pause, som blandt skal bruges på at restituere, og få lidt sul på kroppen igen.

”På min sidste tur til Gibraltar tabte jeg næsten ti kilo”, fortæller Karin, ”Så jeg er nødt til at holde en pause, og blive fedet lidt op.”

Artiklen fortsætter under artiklen.

Karin under et stop i Tyskland. Foto: Privat.

 

Dødsstraf i Mauretanien
Efter Marokko venter Vest Sahara, og derefter Mauretanien, som har sharialovgivning. Det betyder blandet andet at homoseksualitet er forbudt, og kan medføre dødsstraf. Derfor forventer Karin ingen åbenhed over transkønnede, og da Mauretanien også kendt for at være et land med fare for kidnapning af vesterlændinge, er hun opmærksom på at passe på sig selv.

”Jeg kører med garanti som mand i Mauretanien, selvom det selvfølgelig ikke er det, jeg helst vil. Men jeg vil heller ikke undvære oplevelsen, og så må jeg jo gå på kompromis.”

Du kan følge Karins tur online på Facebook i gruppen Cykel solo København-Dakar August.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies