KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

torsdag, 02 februar 2017 10:39

Finland frister med varieret homo-natteliv

Af Kategori Rejser
i 2014 udsendte det finske postvæsen en serie frimærker med værker af den ikoniske Tom of Finland. i 2014 udsendte det finske postvæsen en serie frimærker med værker af den ikoniske Tom of Finland.
Bedøm
(0 Stemmer)

Her i 2017 fejrer Finland 100 års jubilæum som selvstændig nation.

I mere end 700 år var finnerne under svensk overherredømme og i lidt over 100 år derefter var Finland et storfyrstedømme underlagt Rusland. Det er nok mest frigørelsen fra Rusland, som Finland fejrer mest på deres nationaldag, Selvstændighedsdagen, den 6. december.

Frække frimærker
I Norden har Finland aldrig gået forrest, når det gælder homorettigheder. Homoseksualitet blev først tilladt i 1971, og her i marts 2017 træder loven i kraft, som giver par af samme køn mulighed for at indgå ægteskab. Bedre sent end aldrig.

Til gengæld har det finske postvæsen været frisk nok til at lave frække frimærker med homoerotiske Tom of Finland-motiver på. Prøv at sende et postkort med et af disse frimærker til den gamle kolonimagt mod øst.

Artiklen fortsætter under billedet.

I 2015 blev Bear Park Cafe udnævnt som den bedste gay bar i Finland af QX foto Tonny Bønløkke Hertz

I 2015 blev Bear Park Café udnævnt som den bedste gay bar i Finland af QX. Foto: Tonny Bønløkke Hertz / Out & About.

 

Elg og rensdyr
Finland har udviklet sig til at være et interessant rejsemål for LGBTQ’ere. Et varieret homo-natteliv byder turister velkomne i hovedstaden Helsinki, men også andre finske storbyer som Tampere og Turku er i stand til at stable deres egne pride-festivaler på benene i sommermånederne.

Finsk design lokker i butikkerne, og kulturtilbuddene bugner på byernes smarte museer. På restauranter kan du spise både elg og rensdyr.
Og apropos rensdyr – det er lykkes finnerne at bilde store dele af verden ind, at julemanden ikke bor i Grønland, men i Lapland. Har du ikke fået nok af julen, kan du derfor allerede nu begynde at planlægge et besøg næste december i Santa Claus Village i den nordfinske by Rovaniemi.

Finsk-dansk forfatter
Politikens Forlag udsender 17. januar en ny og opdateret udgave af Turen går til Helsinki og Finland. Forfatteren er Trine Daimi Kalliomäki, som også jævnligt skriver for Out & About.
Trine har selv finsk baggrund, men er vokset op i Danmark. Hun taler finsk og har en BA i finsk fra Københavns Universitet. Og så driver hun sin egen one-woman-kommunikationsvirksomhed, som du kan læse mere om på trinedaimi.dk.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies