KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

mandag, 23 januar 2017 16:29

Island – vikingernes land

Af Kategori Rejser
Et fast stop på en tur til Island bør være et besøg i den blå lagune. Et fast stop på en tur til Island bør være et besøg i den blå lagune. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

Både sommer og vinter kan du opleve pride i den islandske hovedstad, Reykjavik. 9.-12. februar er det tid til Rainbow Reykjavik.

Island. En smuk ø i Nordatlanten beboet af vikingerne og deres efterkommere gennem mere end 1000 år. I århundreder en del af Kongeriget Danmark-Norge, og siden Danmark. Fuld selvstændig nation fra 1944, og i dag et moderne og velfungerende land med masser at tilbyde den stadig stigende strøm af turister.
Den islandske hovedstad Reykjavik er med sine 120.000 indbyggere en overskuelig udfordring, som let kan opleves på gåben. Byen er easy going, og mange af husene er bemalet med kunst på murene. Det giver liv og virker meget indbydende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Island A foto PO

Island er et land med en meget åben og tolerant befolkning, og det spejler sig bogstavligtalt i gadebilledet. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.

 

Penismuseum
Gågaden Laugavegur er desværre ret turistet, og der er ikke langt mellem butikker med den klassiske islandske uldsweater og figurer af søpapegøjer. Men gaden har som resten af byen en hvis charme på grund af de lave bygninger og farverige udsmykninger.

Ønsker du overblik over Reykjavik, kan du tage elevatoren op i tårnet på byens vartegn Hallgrímskirkja. Kirkens karakteristiske tårn er 74 meter højt, og du har her en fremragende udsigt.

Blandt Reykjaviks museer skiller det verdensberømte Penismuseum sig ud. Eller ’The Icelandic Phallological Museum’ som det rigtigt hedder. Her kan man se samlingen af over 200 forskellige penisser fra vidt forskellige arter. Musset er blevet et must blandt rejsende til Island, som herfra dagligt sender en strøm af ’dick pics’ ud i verden.

Det kulinariske Island
Efter en lang dag i det venlige Reykjavik med den friske nordatlantiske luft er man sulten. Byen har mange gode og hyggelige spisesteder og steder at nyde en øl.
Det kan anbefales at tage en guidet ’foodwalk’, hvor man kommer rundt til mange af byens bedste spisesteder. Hvert sted nyder du en lille ret, som blandt andet inkluderer det, der er kaldt verdens bedste hummersuppe. Læs mere på thereykjavikfoodwalk.com.

Begrænset LGBTQ-miljø
Reykjavik har et begrænset LGBTQ-miljø, og miljøets eneste bar hedder Kíkí Queer Bar. På førstesalen finder du dansegulvet. Meget praktisk ligger den homovenlige og hyggelige Bravó lige ved siden af. Her er musikken mere dæmpet, og det er let at tale sammen.
Et andet homovenligt sted er ’Gaukurinn’, hvor der er månedlige drags- og varietéshows.

Reykjavik Pride
Forestil dig 1,5-2 millioner gæster fra hele verden til Copenhagen Pride plus 2-3 millioner danskere. Det er sådan cirka, hvad man får, hvis man skalerer Reykjavik Pride op til danske forhold.
Reykjavik Pride er blevet et tilløbsstykke, der årligt tiltrækker omkring 100.000 turister og store del af den islandske befolkning.
Reykjavik Pride er mere end en fejring af menneskerettigheder og mangfoldighed. Det lader til, at Priden har udviklet sig til en regulær folkefest på tværs af alle grene af det islandske samfund. Reykjavik Pride ligger i år fra 8.-13. august. Læs mere på hinsegindagar.is/en/.

Artiklen fortsætter under billedet.

Island B foto PO

Bear on Ice trækker mange til Reykjavik, og blandt de faste arrangementer er naturligvis fester, og socialt samværd. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.

 

Bears on Ice
Én gang årligt samles omkring 100 homoseksuelle bears og chasere fra hele verden i Reykjavik til Bears on Ice. I de fem dage eventet varer, er der fester, sightseeing og en tur i den berømte Blue Lagoon på programmet.
Bears on Ice er et meget socialt event, og bamserne og deres beundrere sætter i dagene deres præg på Reykjavik og omegn.
Mange af deltagerne er kommet gennem flere år, og mange kender hinanden. Alligevel er det let for nye at blive en del af det fællesskab, som kendetegner bear-miljøet.
I år ligger Bears on Ice fra 31. august til 3. september. Eventpas til Bears on Ice sættes til salg sidst i februar på bearsonice.org og bliver hurtigt udsolgt.

Rainbow Reykjavik Winter Pride
For sjette gang arrangerer Pink Iceland vinterpridefestivalen Rainbow Reykjavik. I år ligger den fra 9.-12. februar.
Rainbow Reykjavik er blevet så stor en succes, at homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede rejser hertil fra lande som Canada, USA, Tyskland, Frankrig, Holland – samt naturligvis vikingebrødre og -søstre fra Danmark, Norge og Sverige.
I selskab med dem kan du opleve både natteliv og nordlys. Island er kendt for sin fantastiske natur, og hvorfor ikke opleve den sammen med LGBTQ’ere fra hele verden og guidet af de islandske homoer bag Pink Iceland, Birna og Eva Maria.
Her kan du læse programmet for Rainbow Reykjavik og booke LGBTQ-pakkerejser, så du får mest ud af dagene og nætterne i Reykjavik og Island pinkiceland.is.


Denne artikel er tidligere bragt i januar-udgaven af Out & About, som du finder gratis på de fleste LGBTQ-relaterede steder eller online her.


 

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies