KONKURRENCER

Prisuddelingsfest og Winter Pride

Den 8. februar holder LGBTQ-miljøet sin årlige prisuddelingsfest i Cirkusbygningen, København.

lørdag, 16 juli 2016 13:07

LGBT-venligt krydstogt

Af Kategori Rejser
Bedøm
(2 Stemmer)

I maj tiltrådte Grant Van Ulbrich som Royal Caribbeans første direktør for mangfoldighed og inklusion.

Efter otte års ansættelse hos cruiseselskabet Royal Caribbean var Grant Van Ulbrich fræk nok til at gå til personalechefen og foreslå, at firmaet ansatte en person med ansvar for mangfoldighed og inklusion.
Personalechefen svarede igen ved at pege over på kontorets whiteboard-tavle. På tavlen stod der: ”Hire Diversity”.

”I think I just found him,” sagde personalechefen til Grant Van Ulbrich.

Hudfarve, køn og LGBT
I maj tiltrådte Grant Van Ulbrich så jobbet som Royal Caribbeans første Director of Diversity and Inclusion, med fokus på minoritetsgrupper, herunder LGBT’ere i særdeleshed.

”Diversitet og inklusion er allerede en del af vores kultur og DNA. På alle vores skibe arbejder og bor over 70 forskellige nationaliteter,” siger Grant Van Ulbrich til Out & About.

”Men vi kan altid blive bedre til at sikre, at vi rekrutterer, oplærer, styrker, hylder og fastholder en meget mangfoldig gruppe af mennesker, hvor end i verden vi er til stede,” siger han og nævner hudfarve, køn og LGBT som eksempler.

”Vi vil bakke op om ressourcegrupper blandt ansatte, interne og eksterne outreach-programmer til lokale miljøer samt oplæring og vejledning til en global medarbejderskare i at være inkluderende.”

Det startede i flåden
Den 44-årige amerikaner har arbejdet for Royal Caribbean siden 2008, med salg, regnskab og guest relations. Før det var han ansat i Norwegian Cruise Lines, og som helt ung tjente han fire år i den amerikanske flåde.

”Det var en fantastisk oplevelse, og jeg nød virkelig at arbejde og bo på et skib,” siger Grant Van Ulbrich.

Allerede som 16-årig sprang han ud som homo, og efter årene i flåden flyttede han til San Francisco, hvor han arbejdede med salg og administration af ejendomme.

”Det gjorde jeg i adskillige år, indtil jeg hørte, at Norwegian Cruise Line ville starte et amerikanskbaseret cruiseselskab i Hawaii. Jeg søgte og fik mit første job som havne- og cruisemedarbejder. Og derfra fortsatte rejsen til Celebrity Cruises og Royal Caribbean International.”

Andet end krydstogter
Grant Van Ulbrich har rejst mere end de fleste mennesker og derigennem fået venner i mange forskellige lande. Når han selv holder ferie, står den derfor langtfra altid på et krydstogt.

”Folk, der arbejder på et skib, danner særlige venskabsbånd, og de venskaber holder livet ud. I juli rejser jeg på ferie til Serbien,” siger Grant Van Ulbrich.

”En af mine bedste venner er serber, og vi mødte hinanden om bord på et Celebrity Cruise i 2008. Først kunne han ikke fordrage mig, fordi sådan så man på homoer, der hvor han kom fra. Men ved at tale sammen blev vi venner. Og han har senere sagt til mig, at når man rejser – og især når man arbejder i rejsebranchen – får man udvidet sin horisont, og det er sådan, man vokser som menneske.”

Grant Van Ulbrich om bord på cruise

Grant van Ulbrich, Director of Diversity and Inclusion i Royal Carribbian.

 

Denne artikel er tidligere bragt i juli-udgaven af Out & About, som du finder gratis på de fleste LGBT-relaterede steder eller online her.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies