.

Out & Abouts rolle som LGBT-medie

KOMMENTAR: Et interview med den radikale feminist Karen M. Larsen vakte i november en voldsom debat, og Out & About blev kritiseret for at have givet spalteplads til sådan én. Hvordan kunne vi?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
mandag, 24 september 2018 14:15

Eftertragtet pride-symbol nu som t-shirt

Af Kategori Mode & Design
Teddy Dan med t-shirten der bærer hans flotte næve der var på forsiden af Out & Abouts pride-udgave i august. Teddy Dan med t-shirten der bærer hans flotte næve der var på forsiden af Out & Abouts pride-udgave i august. Foto: C. Johnsen.
Bedøm
(0 Stemmer)

Det er vist aldrig sket før, at en forside på Out & About er blevet rost, liket og delt som det var tilfælde med vores august-udgave. Den knyttede næve i regnbueflagets stolte farver, ramte lige i hjertet hos mange læsere, og efter Copenhagen Pride var magasinet flået væk på mange af barerne i Indre By. Men fik du ikke fingre i magasinet, så er det stærke budskab nu at finde på en t-shirt, som er sat til salg.

Kunstneren bag den knyttede næve er københavner med stort V for Vesterbro. 41-årige Teddy Dan er født i det gamle arbejderkvarter, dengang Dan Turèll gik omkring i en daglig tåge, og digtede om bydelens skæve eksistenser i Tove Ditlevsens gamle kvarter.
”Jeg plejer at sige, at jeg er født den gang Vesterbro var i sort/hvid”, griner Teddy Dan, og fortæller om opvæksten der bød på skolegang på Gasværksvejens skole med masser af pornobutikker i gadebilledet, og de mange finurlige mennesker som altid satte deres præg på kvarteret.

Måske det er et miks af gadens mangfoldighed, og teenageårenes eftermiddage på Saxogade Fritidshjem der har vakt Teddy Dans interesse for gadens kunst. I en del år har han gjort sig som street artist, og det ofte med et homo-budskab. Den hobby er lagt på hylden, men teknikken med kombinationen af tuscher og spraydåser er brugt til at lave den knyttede pride-næve til Out & About.

Artiklen fortsætter under billedet.

Teddy Dan med t-shirten. Foto: C. Johnsen.


Stolt kunstner
”Jeg blev stolt, da jeg så det færdige resultat ligge rundt omkring på barerne. Jeg delte et billede af bladet på Facebook, og det væltede ind med god karma”, griner Teddy Dan, og fortæller hvordan han reagerede, da han så den første t-shirt med næven i forbindelse med Copenhagen Pride:
”Blev så glad, da jeg tilfældigt så den til priden, men det var også uvirkeligt. Det er første, gang et af mine værker render levende rundt på maven af folk i byen. Mine figurer plejede at dukke op forskellige steder i gaderne, og senere på lærreder derhjemme, men at der er folk, der synes, den er så sej, at de bare må købe den, fordi den symboliserer noget for dem, det er sgu syret!”

Hos Out & About er vi så glade for Teddy Dans pride-næve, at vi har gjort den til vores profilbillede på Facebook.
”Den knyttede næve er et universelt symbol på kamp. I Out & Abouts tilfælde en stadig kamp for rettigheder, mangfoldighed og ligestilling på vegne af LGBT-miljøet i Danmark. Vi taler LGBT-miljøets sag og er miljøets stemme. Derfor er den regnbuefarvede pride-næve et fantastisk symbol, som fortjener at blive brugt og set i lang tid fremover, om det så er på Facebook eller maven af LGBT’ere der bærer den med stolthed”, siger Out & Abouts nytiltrådte redaktør Brian Kjær Capkan.

Hvis du også vil have fingre i den fede t-shirt med Teddy Dans pride-næve, så kan den købes hos Jailhouse i Studiestræde til 250 kr. Overskuddet går til driften af LGBT-miljøets medie Out & About.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies