KONKURRENCER

Ukraine og mangfoldigheden

Eurovision Song Contest blev skabt efter 2. verdenskrig for at samle europæerne omkring en fredelig sangdyst i stedet for en kamp med bombefly og maskingeværer.

torsdag, 30 juni 2016 21:00

Alexander Wang overtager Alexander Wang Co.

Kategori Mode & Design
Bedøm
(5 Stemmer)

Den unge homoseksuelle taiwanesisk/amerikanske designer Alexander Wang har fuld fart fremad i øjeblikket. Nu overtager han det fulde ansvar for sit eget mærke.

Den 32-årige Alexander Wang flyttede til New York allerede, da han var 19 for at forfølge sin drøm om at blive designer. I NYC studerede han på den berømte Parsons School of Design og blev færdiguddannet i 2005.

Udover at være creative director for sit eget mærke Alexander Wang, har han også tidligere været direktør for Balenciaga, hvor han stoppede samarbejdet efter en kreativ toppræstation, som var Spring/Summer-2016 kollektionen ved Paris Fashion Week.

Efter nogen tids overvejelser har Alexander Wang nu officielt annonceret, at udover at være creative director for Alexander Wang, vil han også overtage rollen som formand og CEO for sit eget mærke.

Det betyder, at hans mor Ying Wang og hans svigerinde Aimie Wang stopper i deres nuværende stillinger ved samme lejlighed, hvilket ikke kommer som en overraskelse for dem, da det var planlagt på forhånd. Det er en naturlig overgang, som familien vidste måtte komme på et eller andet tidspunkt, udtalte Alexander Wang til Women’s Wear Daily (WWD).

"My family and I have been preparing for this shift all along and after 11 years, all family members feel the time is right’’.

Man kan sige mange ting om myreflittige Alexander Wang, men han kender sit håndværk og er en utrolig dygtig og kreativ designer, som trods sine unge år allerede har skabt kunstneriske klassikere, meget smukt tøj og imponerende flotte tasker.

Han har også vist sig at være en dygtig businessman, og hans erklærede mål er at fremme sit mærke og gøre det endnu større og mere berømt end det allerede er.

Er det muligt?

Det vil tiden vise, men i mellemtiden kan vi se frem til næste spændende kollektion fra Alexander Wang.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies