KONKURRENCER

2017... åh nej...

GOD MORGEN! ONDT I HÅRET? TØMMERMÆND? MORALSKE tømmermænd måske? Det er ikke pænt gjort at råbe, men det får man nogle gange lyst til. I 2016 ret ofte synes jeg. Oftest i frustration, men også i afmagt og raseri. Bliver 2017 anderledes? Nej, tværtimod.

tirsdag, 04 oktober 2016 09:41

Bøsser brygger bajere - Regnbuebajere

Af Kategori Mad & Drikke
Regnbuebajeren fra Spectum. Regnbuebajeren fra Spectum. Foto: Spectrum.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

En kold fra kassen - brygget af bøsser for bøsser. Regnbuebajeren er her

Hos LGBTQ-studenterforeningen Spectrum på Syddansk Universitet kan de lide en kold fredagsbajer. Det gør sig uden meget tvivl gældende på de fleste uddannelsessteder, men hos Spectrum fik et par tørstige bøsser en idé.

Jesper Bossel er manden bag øllen, og spurgt til, hvordan det er at stå med Regnbuebajeren i hånden, svarer han:

"Det føles helt vildt. Og lidt surrealistisk. For et halvt år siden fik vi en skør og skøn idé til Havnekulturfestival i muntert lag, og nu er det virkelighed. Helt utroligt, og øllen smager jo fantastisk, så udviklingen af produktet endte jo godt, selvom det er vores første erfaring med den slags. Det er en vigtig reminder om, at alt kan lade sig gøre, når man går sammen om et projekt i fællesskab, og når man tror på det, så bliver ideer til konkret virkelig."

Også for havnearbejderen
"Regnbuebajer har været et vigtigt projekt, fordi den er med til at mindske afstanden og øge forståelse mellem macho og homo", tilføjer han og fortæller videre, at Regnbuebajeren er brygget ud fra ideen om, at også en barsk havnearbejder med hård på brystet skal kunne drikke en Regnbuebajer.

De entreprenante medlemmer af Spectrum står dog ikke i kælderen under kollegiet, og bakser med humle, malt og gær. De har allieret sig med Bryggeriet Refsvindinge på Østfyn, der har stillet deres ekspertise og maskiner til rådighed fuldstændigt vederlagsfrit for foreningen bag Spectrum.

Regnbuebajeren er en kleppert på 5%, men et strejf af æblelemonade giver den sin helt egen sødlige charme. Regnbuebajeren kan allerede nu købes i gårdbutikken på bryggeriet i Refsvindinge og flere salgssteder er på vej oplyser Spectrum.

Om Regnbuebajeren kommer udenfor Fyn kan man kun håbe på. Den vil sikkert kunne blive et hit på LGBTQ-barerne rundt om i landet.

Regnbuebajer foto Spectrum

Regnbuebajeren er her. Foto: Spectrum.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies