KONKURRENCER

Medienævnet afviser Out & About

363,3 millioner kroner er på Finansloven afsat til redaktionel produktionsstøtte til danske medier.
Støtten går til 64 medier som Ekstra Bladet, Børsen og Kristeligt Dagblad og andre medier som for eksempel ComputerWorld, BygTek og Kids’ News. Men ikke et eneste LGBTQ-medie.

lørdag, 01 oktober 2016 14:12

Silas Holst åbner burgerbar

Af Kategori Mad & Drikke
En glad Silas Holst uddelte smagsprøver. Hans personlige favorit er bøfsandwichen. En glad Silas Holst uddelte smagsprøver. Hans personlige favorit er bøfsandwichen. Foto: Frank Holm.
Bedøm
(2 Stemmer)

Danse- og musicalstjernen Silas Holst åbner i dag Green Burger i København, hvor der er fokus på økologi og sundhed. Vi var med til ”forpremieren” torsdag og fik en smagsprøve på godterne sammen med et udvalg af ”kendis-Danmark”.

Venner og familie dukkede op med blomster, gaver og gode flasker på Green Burger der ligger 100 meter fra Nørreport Station lige overfor Torvehallerne. Der blev krammet og uddelt kindkys, og Silas Holst og manden Johannes Nymark var i strålende humør, og datteren Maggie My charmerede alle gæsterne.

Vi fik en lille snak med Silas Holst:

Der er langt fra de skrå brædder til en burgerbar. Hvordan fik du ideen?

”I de sidste otte måneder har jeg lagt mit liv og min kost om i hverdagen. Sundhedsguru bliver jeg aldrig, og derfor passer det her godt ind. Det er sundt, men det er også lidt syndigt på en måde at spise en burger. Miljø og dyrevelfærd har også altid ligget mig meget på sinde, så alle brikkerne faldt på plads, da jeg fik præsenteret denne her ide. Og så har jeg altid drømt om at have en restaurant,” fortæller en glad Silas Holst.

Kommer du til at stå bag disken selv?

”Ja ja, jeg er her hver dag. Ikke lige for at flippe en burger, men for at servere og hyggesnakke med kunder. Det synes jeg er enormt hyggeligt. Jeg kan godt lide at tale med folk.”

Er der noget på du har insisteret på at få med på menukortet?

”Vi har seks burgere på menuen, og jeg er især vild med bøfsandwichen. Den kan man nyde uden at tænke på, at man bliver tyk og fed af den.”

Der blev serveret smagsprøver på både burgere, pomfritter og onion rings, og de  er absolut værd at sætte tænderne i.

Blandt gæsterne var venner og familie, og flere Vild med dans-deltagere og andre kendisser. Blandt andre designer Lasse Spangenberg, operasanger Jens Christian Wandt og tidligere realitystjerne og bordelmutter Anni Fønsby.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies