.

Hvad er en god LGBT-rollemodel?

KOMMENTAR: Vi har alle brug for rollemodeller, og særligt helt unge som mærker deres seksualitet udvikle sig, har brug for nogen at spejle sig i. Men hvad ER egentlig en god rollemodel? Hvad kan vi selv gøre?

torsdag, 28 februar 2019 15:27

Harun Demirtas: Sådan bekæmper vi indvandreres gammeldags holdninger

Af Harun Demirtas Kategori LIVSSTIL
Harun Demirtas. Harun Demirtas. Foto: Privat.
Bedøm
(0 Stemmer)

KOMMENTAR: En ny undersøgelse viser bekymrende holdninger blandt særligt ikke-vestlige mandlige indvandrere til ligestilling og homoseksualitet. Harun Demirtas giver seks forslag til, hvor vi bør sætte ind.


Indlægget er skrevet af Harun Demirtas (f. 1989). Harun Demirtas er tidligere flygtning og arbejder til daglig som sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd kreds H samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet. Kommentaren er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlægget er tidligere bragt som kommentar hos Altinget.dk den 27. februar 2018.


I stærke demokratier må man have alle de holdninger og meninger, man har lyst til, som følge af den personlige frihed, vi heldigvis har.
Men hvad gør man, når nogen har holdninger, der falder uden for majoriteten? Må man have dem? Og hvad skal vi som et stærkt demokrati stille op med det, hvis nogen bruger deres frihed til at lamme andres?
Der er gennemført en undersøgelse af Als Research for ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet med ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) i spidsen. Undersøgelsen er for mange alvorlig og overraskende. Den viser, at en stor gruppe af ikke-vestlige indvandrere har bekymrende holdninger om seksuelle krænkelser, manglende accept af homoseksualitet og mænds og kvinders roller i hjemmet og på arbejdsmarkedet.
Konklusionerne har fået Eva Kjer Hansen til at indkalde til dialogmøde om, hvordan man kan arbejde med holdningerne blandt særligt mænd med ikke-vestlig baggrund. Jeg var en af dem, der var med i dialogen, og den prioriterede jeg højt.

Jeg mener, der er flere steder, man bør sætte ind for at bekæmpe de gammeldags holdninger blandt visse ikke-vestlige indvandrere.

1) Der mangler realistiske rollemodeller
Hvad tænker man egentlig om homoseksualitet i de ikke-vestlige miljøer i Danmark? Ser man på de tyrkiske miljøer, som jeg selv stammer fra, er synet som regel det samme som i Tyrkiet – også selvom disse mennesker har boet hele livet og endda er født her i Danmark.
Men det hele hænger sammen med, at disse mennesker hverken i deres ungdom eller alderdom har mødt nogen, der ikke ligner dem selv. Og så er det altså svært at blive udfordret på sin overbevisning.
Hvis eksempelvis min fætter kommer fra et hjem, hvor det tyrkiske tv er på døgnet rundt, hvor der kun bliver set tyrkiske programmer, serier og nyheder, og der aldrig er for eksempel en skuespiller eller en person, der er homoseksuel og samtidig klarer sig godt i livet med job, uddannelse og stadig kan stifte en familie, er det altså svært at have en anden forestilling om de homoseksuelle end den, man faktisk har i dag.
Hvis man kun hører om transseksuelle og homoseksuelle i de tyrkiske nyheder i de tilfælde, hvor det handler om prostituerede, der ikke kan enes om prisen på sex med deres kunder, så er det vel ikke så overraskende, at mange tyrkere i dag opfatter det at være homoseksuel som at være fortabt og nærmest beskidt, og at det slet ikke er noget, man ønsker for sine børn.
Disse mennesker bør derfor udfordres på andre måder. De bør tilbydes tilbud af kommunerne, hvor folk med samme baggrund som dem kommer i deres miljøer og tager de meget tabulagte emner op. Nogle kommuner bruger sundhedsformidlere til at formidle kommunernes sundhedstilbud til borgere med anden etnisk baggrund på denne måde. Samme metode kan tænkes med disse emner.
Eleverne i folkeskolen og gymnasierne i de særligt udfordrede områder bør tilbydes obligatoriske debatter, hvor der bliver lavet workshops eller hørt et foredrag eller oplæg af mennesker, som klarer sig godt i samfundet for at fortælle dem, at det er i orden for eksempel at være homoseksuel.
De, som selv tager ud for at høre debatter, er i forvejen ressourcestærke. Derfor skal vi vende det om, så workshops og debatter kommer til dem, der har mest brug for at høre dem.


2) Man skal ikke blive gift for at leve seksualdrifterne ud
Jeg ser flere 18-20-årige blive gift. Jeg mener, der bør være en regulering af ægteskaber i Danmark, som bliver indgået af meget unge. Ikke et forbud som for eksempel 24 års-reglen, men nærmere et system, der kan hjælpe med til at sikre, at unge, som ikke har nogen uddannelse eller arbejdsindtægt, eller som slet ikke er klar til et ægteskab, ikke blot bliver gift, fordi de ellers ikke kan udleve deres seksualdrifter.
Nogle nybagte familier bliver tilbudt familiedannelsesforløb for at kunne håndtere det nye liv efter barnets fødsel. Sådan et lignende forløb bør de unge tilbydes for at blive klar over deres realistiske ønsker og mål fremfor drifter og impulser.

3) Arbejde er vigtigt
Det er på arbejdet, vi møder andre mennesker. Der lærer vi dansk, den danske kultur, og der bliver vi udfordret. Og ikke mindst lærer vi, at homoseksuelle faktisk er lige så venlige som alle andre, når vi har arbejdet sammen på en travl dag. Derfor skal arbejdsgiverne også altid være bevidste om, at også de kan bidrage til demokratiet ved at skabe en mangfoldig arbejdsplads.
Jeg er som sygeplejerske tit blevet udfordret med et stereotypt syn på det fag, jeg er uddannet inden for. Der er – særligt blandt ikke-vestlige indvandrere – alt for mange forestillinger om, hvordan en sygeplejerske bør se ud, og hvilket køn en sygeplejerske bør have.
I den tyrkiske kultur er en kvindelig sygeplejerske den perfekte brud, mens en mandlig sygeplejerske stemples som en, der er kvindagtig, mistænkt for homoseksualitet, og der bliver set ned på ham.
Den forestilling skal vi gøre op med. Jeg har selv for nylig deltaget i et informationsmøde på Ishøj Gymnasium, som har en meget stor andel af elever med ikke-vestlig baggrund. Mange af dem kender formentlig de samme fordomme om for eksempel mandlige sygeplejersker. Men det betyder noget for opfattelsen af det, når de møder en mand, der med stolthed har valgt faget til, fordi han elsker sygeplejen – og er med til at bevise, at mænd lige så godt kan være sygeplejersker som kvinder.
Det hjælper, når vi får flere mænd ind i ellers kvindedominerede fag. Og her er ligeløn et vigtigt redskab. Vi når ikke målet, hvis ikke vi begynder at behandle de kvindedominerede fag lige så værdifuldt som de mandsdominerede.

4) Drop latterlige debatter om tørklæder
Selvom mange mener, at tørklædet er kvindeundertrykkende, er vi klar over, at et forbud mod tørklædet vil ekskludere mange kvinder fra arbejdsmarkedet.
Økonomi er vigtig for kvindefrigørelsen. Og det er på arbejdet, man tjener sine penge og får chancen for at møde andre, der ikke ligner en selv. Og det er også der, man bliver udfordret på sin selvopfattelse og tørklædet. Lad dem derfor arbejde og være, som de er.
Er de undertrykte af en mand, er det meget nemmere at smække med døren, hvis man har et arbejde og en fast indkomst, end hvis man ikke har det.

5) Udvis alle imamer der, opfordrer til drab på homoseksuelle
Der bør også indtænkes et autorisationssystem, inden en imam får lov til at kalde sig for imam i Danmark.
Der er flere moskeer, der nærmest bliver styret af Tyrkiet. Imamer bliver sendt fra den tyrkiske stat. Derfor bør alle, som kalder sig for imam, komme med et uddannelsesbevis, der svarer til præsternes, hvor man kan se, de har læst teologi, og de bør gennemgå et ekstra kursus og ikke mindst en prøve i demokrati i Danmark for at få titlen og opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
Et autorisationssystem vil give bedre mulighed for kontrol fra staten og i øvrigt også retten til at kvittere med konsekvenser, hvis imamernes ytringer falder uden for rammen af, hvad de er blevet autoriseret til.

6) Brug udenlandske medier i Danmark fornuftigt
Ikke kun smykkelove og asylstramninger, men også mere vigtige oplysninger bør annonceres i udenlandske medier, der bliver trykt i Danmark. Også danske nyheder, udvikling og ikke mindst undersøgelser som disse må debatteres for at give folk flere perspektiver og en bredere opfattelse af Danmark.
Vi skal arbejde for, at alle får den nødvendige viden. Først når man har viden, kan man meningsfuldt bruge sin ret til frihed og til at mene, hvad man vil. Grib ind!

LÆS OGSÅ af Harun Demirtas: Homoseksuelles befrielse er forbundet med heteroseksuelles frihed

LÆS OGSÅ af Harun Demirtas: Hvorfor skal religionen bestemme seksualiteten?

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies