.

”Voldtægt”

KOMMENTAR: Under overskriften ”Cher voldtager ABBA” offentliggjorde Out & About fredag formiddag en anmeldelse af Chers nye album. Overskriften har givet anledning til kritik, og den forholder redaktøren sig til i denne kommentar.

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
lørdag, 07 juli 2018 16:16

Din guide til sex på Hundige Strand

Af Kategori LIVSSTIL
Hvis der ikke er andet godt at kigge på, så er udsigten over Køge Bugt et afslappende alternativ. Hvis der ikke er andet godt at kigge på, så er udsigten over Køge Bugt et afslappende alternativ. Foto: Brian Kjær Capkan / Out & About.
Bedøm
(10 Stemmer)

Solen bager, og hormonerne koger i kroppen på dig, og – lad os bare være ærlige – du bliver liderlig og rastløs. Grindr keder dig – been there done them – men hvad gør du så? Netflix? Nope! Tag ud i sommerlandet og smid tøjet, nyd naturen og solen der bager ned over dig og de andre brunstige fyre. Vi ser nærmere på Hundige Strand som cruising-område.

Vil du kombinere solbadning og cruising med et dyp i bølgerne, anbefaler vi Hundige Strand syd for København. Her kan du bade i Køge Bugt – og skylle sved og diverse af kroppen mellem dine lumre aktiviteter på land.
Hundige Strand – eller Ishøj Strand som nogle også kalder det – ligger mellem Ishøj Strandpark mod nord og Hundige Havn mod syd. Mod nord afgrænses området af en stor høfde og mod syd af et livreddertårn.

LÆS OGSÅ: Din guide til sex på Amager Fælled

Artiklen fortsætter under kortet.

Oversigtskort over cruising- og nudistområdet på Hundige Strand. Foto: Bearbejdet kort fra Krak.dk.


En kødrand af mænd
Cruising-området Hundige Strand er ikke kun et cruising-område, men benyttes også som nudiststrand.
Det gælder (gys!) også for heteroseksuelle, så det er ikke ualmindeligt, at du i klitterne kan se et heteroseksuelt par i gang med et forplantningsforsøg, mens en kødrand af mænd står og kigger på. Nogle gange ender det i et stort bunkepul, men det skal du dog ikke forvente at opleve hver gang.
Generelt er Hundige Strand et blandet område med både mænd og kvinder. Der er dog en tendens til, at mange bøsser opholder sig i den nordligste del af området ved høfden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Cruisingomådet set mod nord op mod Ishøj Strand. Selvom der ser øde ud, var der på det tidspunkt billedet blev taget mindst 50 - primært mænd - tilstede. Foto: Brian Kjær Capkan / Out & About.


Med bil eller bus
Kommer du med bil, parkerer du på parkeringspladsen og går mod stranden og fortsætter forbi de offentlige toiletter på din venstre side.
Ved stranden er et livreddertårn, og til venstre for det strækker cruising-området sig op mod Ishøj. Se kortet.
Bemærk, at der ofte er børnefamilier, som holder til i nærheden af livreddertårnet. Vi anbefaler derfor, at du holder dine frække eskapader på afstand af dem.
Kommer du med offentlige transportmidler til Hundige Strand anbefaler vi, at du benytter Rejseplanen. Det nærmeste stoppested hedder Hundigevej (Hundige Strandvej) og betjenes af buslinje 224. Herfra skal du gå cirka 800 meter ad Hundige Havnevej mod stranden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der er masser af små "reder" på Hundige Strand, hvis du har lyst til at ligge lidt diskret. Men forvent ikke, at der ikke kommer folk forbi og kigger alligevel. Foto: Brian Kjær Capkan / Out & About.


Sådan cruiser du
Cruising er ikke en eksakt videnskab, men en omgangsform, hvor mange gængse normer sættes ud af spil.
Generelt tales der ikke meget på cruising-områder. Dit kropssprog får større betydning, og får du for eksempel øjenkontakt med en fyr du er interesseret i så hold den. Forbindelsen er etableret, og I kan herefter sende andre fysiske signaler, som viser interessen.
Hvis fyren i stedet ser væk og med sit kropssprog virker afvisende, så er han nok ikke interesseret.

Husk at medbringe
• Håndklæde eller tæppe at ligge på.
• Rigeligt med vand eller anden væske.
• Kondomer, glidecreme, vådservietter og andet praktisk.
• Tag affald med dig.

God stil
• Som i alle andre sammenhænge: Respekter et nej.
• Lad folk være, der giver udtryk for, at de ikke ønsker at blive betragtet eller deltage.
• Tag ikke billeder af personer, der ikke har givet lov.

Det siger loven
Det er ikke ulovligt at være nøgen i den danske natur, og du må gerne have sex i naturen, men som udgangspunkt ikke, hvor du kan blive set. Dansk politi patruljerer ikke på kendte cruising-steder med henblik på at forhindre cruising eller arrestere dem, der udfører det.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies