.

”Voldtægt”

KOMMENTAR: Under overskriften ”Cher voldtager ABBA” offentliggjorde Out & About fredag formiddag en anmeldelse af Chers nye album. Overskriften har givet anledning til kritik, og den forholder redaktøren sig til i denne kommentar.

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
mandag, 18 juni 2018 11:46

Homogengruppen klar til sommerfest

Af Kategori LIVSSTIL
Homogengruppen er klar til deres årlige sommerfest. Homogengruppen er klar til deres årlige sommerfest. Homogengruppen / Facebook.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Homogengruppen er klart til deres årlige sommerfest, menhvad går de ellers og laver, og hvem er de?

”Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk
Der hvor havet slår ind over molen
Og dele rødvin med memoirer
Med de andre gamle i solen”

Teksten er fra Gnags-sangen Når jeg bliver gammel, men kunne ligeså godt være Homogengruppens formålsparagraf. For hvad gør man, når man kommer lidt op i årene, og lysten til nattelange byture fortager sig, eller vennekredsen svinder ind? Skal man resignere og smide sig på sofaen, og hengive sig til Netflix og Matador for gud ved hvilken gang?

Der er altid et alternativ, og det gode sociale netværk finder du blandet andet i Homogengruppen. Foreningen har netop haft 25 års jubilæum, og er kun for mænd. De fleste medlemmer har rundet 60, men der er også yngre medlemmer, som nyder ældres mænds selskab. ”Det er ikke fordi Homogengruppen er en datingklub, men det er da sket, at amorinerne er sprunget ud i fuldt flor, og det er jo fantastisk”, fortæller Lars Nexø om en af de positive sideeffekter samvær med andre kan føre med sig. Han fremhæver også de mange venskaber der knyttes på kryds og tværs.

Den 23. juni holder Homogengruppen sin årlige sommerfest i Ishøj Sejlklub, hvor medlemmerne mødes til god mad, og ender med en svingom på dansegulvet. Det er faktisk en af formandens fornemmeste opgave at sørge for, at alle kommer ud på dansegulvet, fortæller formand Lars Nexø.

Homogengruppens aktivitetsniveau er højt. Omkring 70 årlige aktiviteter fra biografture til grillfester og udlandsrejser er på programmet. Så kan medlemmer melde sig til det der interesserer dem, fortæller Lars Nexø, som lægger stor vægt på, at Homogengruppen er en af – hvis ikke den eneste – forening, som henvender sig med tilbud til ”rigtige voksne”.

Du kan læse mere om Homogenguppen på homogengruppen.dk eller på Facebook.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies