KONKURRENCER

Ukraine og mangfoldigheden

Eurovision Song Contest blev skabt efter 2. verdenskrig for at samle europæerne omkring en fredelig sangdyst i stedet for en kamp med bombefly og maskingeværer.

lørdag, 08 april 2017 14:44

Homoware sætter strøm til sexmesse

Af Kategori LIVSSTIL
Homowars stand på Erotic World er den eneste homoseksuelle stand, og vækker alene af den grund opsigt, men også det udprægede maskuline sexlegetøj skiller sig ud fra de andre stande. Homowars stand på Erotic World er den eneste homoseksuelle stand, og vækker alene af den grund opsigt, men også det udprægede maskuline sexlegetøj skiller sig ud fra de andre stande. Foto: Homoware.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Midt blandt sexindustriens heteronormative eksplosion af dildoer, silikonefyldte strippere og doven fadøl lyser Homowares stand op på sexmessen Erotic World i Valby Hallen denne weekend.

I sidste halvdel af 90’erne og ind i 00’erne indgik sexmesserne i en sjov symbiose med religiøs puritanisme anført af prædikanten Moses Hansen. Ham kender vi også i LGBTQ-miljøet, da han er med i foreningen Med Grundlov Skal Land Bygges, som for nylig led nederlag i Højesteret i deres forsøg på, at få underkendt loven der tillader vielse af par af samme køn i Folkekirken.

Men Moses Hansens fokus var dengang på sexmesserne, og han kunne ses messende og syngende foran blandt andet K.B. Hallen bærende på et tre meter højt kors, som han slæbte rundt på de danske landeveje under stor medieopmærksomhed. Korset havde dog påmonteret et hjul, så lidelsen har næppe været voldsom.

”Jeg er først og fremmest med her for at gøre modstanden mod pornoen synlig for Gud, Satan og mennesker. Desuden beder vi for alle disse mennesker”, fortalte Moses Hansen til Kristeligt Dagblad tilbage i oktober 1999.

Om Moses er med på årets Erotic World i Valby Hallen skal være usagt, men Homoware er, og de vækker opsigt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Læder og latex er fortsat et hit i soveværelset - og andre stede - og udbuddet af udstyr bliver stadig større.  Foto: Homoware.

 

Elektrosex hitter
Sidste år var det store trækplaster et par legesyge puppies, som indyndede sig hos publikum.

I år er der fokus på et mere strømførende område, da der er en stigende opmærksomhed på elektrosex. Udviklingen af udstyr på området går stærkt, og kvaliteten er steget. Tilsyneladende bliver det også mere og mere raffineret, hvad man kan få af udstyr. En klemme på brystvorten monteret til et batteri er langt fra nok i dag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lækkert design rykker helt ind i soveværelsets hemmelige skuffe. Foto: Homoware.

 

Massive butt plugs i metal og andre kinky ting er kommet til, og tendensen er, at funktion kombineres med design og lækre materialer i høj kvalitet.

Et eksempel er butt plugs i børstet stål, som vi finder så dekorative, at man begynder at overveje en alternativ funktion, når de ikke bruges til deres oprindelige formål. Måske de er gode som dørstopper i det daglige?

Ud over gear til elektrosex har Homoware også masser af andet fetishudstyr samt mere almindeligt sexlegtøj med på messen.

Erotic World fortsætter weekenden ud i Valby Hallen.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies