KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

tirsdag, 10 maj 2016 13:24

BMWs fremtidige transportmiddel

Kategori Biler
Alfredo Häberli. Alfredo Häberli.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Den anerkendte designer Alfredo Häberli giver sammen med BMW et bud på, hvordan fremtidens transportmiddel kan se ud.

Fra den 13. maj til den 21. august 2016 kan du opleve Häberlis bud på fremtidens transportmiddel, når hans idéer tager form i installationen ”Spheres” på Designmuseum Danmark.

Det bliver en omfattende installation med fokus på fremtidens mobilitet. Med afsæt i BMW Designs røde tråd ”præcision & poesi” har den Zürich-baserede designer indledt en rejse, der begynder med minder fra barndommen, tegninger og formelle studier af transport. Den afsluttes med en model i stor skala og leder videre til en ruminstallation, der indbyder til, at publikums personlige idéer om fremtidens transportmiddel opleves i nutiden.

BMWs kreative laboratorier
Som en del af projektet har Alfredo Häberli kigget dybt ned i BMWs designafdelings kreative laboratorier og arkiver samt deltaget i modelworkshops. Her har han med sit kyndige og vidtrækkende materialekendskab omsat refleksioner over fremtidens mobilitet til poetisk og frit design.

Fremtidig luksus
”Installationen er en tredimensionel diskurs omkring temaet ”præcision & poesi” – og så er den også mit personlige svar på temaet luksus,” siger Häberli om sit arbejde.

Häberlis fremtidsperspektiver på mobilitet blev oprindelig skabt til Milanos store designevent, Salone del Mobile tilbage i 2015, men nu har du endelig chancen for at opleve det i København.

Her bliver du som publikum taget med på en rejse ind i den mobile fremtid, hvor du får et glimt af, hvordan fremtidens ultimative og luksuriøse transportmiddel kan se ud.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies