.

Et friskt pust af tidsånden

KOMMENTAR: Cosy Bars ejer Camilla Lantz fik sat et ordentligt udråbstegn ved afslutningen på 2018, som nu ligger tilbage som et udtværet skod i Pisserenden. Gamle Cosy Bar som røgfri er opfyldelsen af en våd drøm hos mange, og et mareridt hos andre.

 

tirsdag, 11 december 2018 09:57

Bodymaps og mindetæpper udstilles

Af Kategori Udstilling
Udstillede bodymaps hos Copenhagen Pride. Udstillede bodymaps hos Copenhagen Pride. Foto: Lars Christian Østergreen.
Bedøm
(7 Stemmer)

Hvordan vil du kunstnerisk udtrykke dine tanker, følelser og handlinger, hvis du er, eller bliver hiv-positiv? En af mulighederne er ’bodymapping’, og en udstilling kan nu opleves hos Copenhagen Pride.

Jens Peder Høeberg har lavet bodymapping siden 2008 med mennesker, der lever med hiv. Kvinder, mænd, børn, heteroseksuelle, biseksuelle, transkønnede, bøsser, indvandrere, danskere, nordmænd og svenskere mellem 12 og 70 år har lavet deres bodymap til fællesskabet.

I maj 2008 deltog Jens Peder Høeberg i en konference organiseret af Ibis og Danida. En gruppe hiv-positive mænd og kvinder fra Namibia fortalte blandt andet om bodymapping, og de havde lavet en udstilling, der viste hiv-positive namibiers liv i tegninger og ord.
”Det åbnede mine øjne for, at der var vigtige ting for os i Danmark at lære, og jeg begyndte at arbejde for en dansk indgang til bodymapping. Jeg har desværre ikke fundet et dækkende dansk ord”, fortæller Jens Peder Høeberg.

Alle deltagere i Jens Peder Høebergs workshops får et stort lærred på 2,10 x 1,50 meter. De lægger sig på lærredet, og en anden tegner omridset af kroppen. Derefter har deltagerne malet med farver og former og symboler og ord deres hivlivs fortid, nutid og visioner om fremtiden.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage, og man kan være åben eller anonym. Workshoppen er gratis, og værkerne udstilles i forskellige sammenhænge, hvor hiv er på dagsordenen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mindetæpper fra 1990'erne udstilles. Foto: Lars Christian Østergreen.


Udstilles hos Copenhagen Pride
Siden World AIDS Day den 1. december har en del af bodymaps været udstillet hos Copenhagen Pride og Happy Copenhagen. Udstillingen indeholder også mindetæpper fra Stop AIDS, som blev lavet i 1990’erne for de mænd og kvinder, som døde af AIDS, inden medicin gav mulighed for at leve et fuldt liv med hiv.

Hos Copenhagen Pride og Happy Copenhagen / H.C. Andersens Boulevard 27 / alle hverdage kl. 10-16 til og med den 20. december.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies