KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

torsdag, 10 november 2016 19:06

Mød fantastiske Grønland på Kafé Knud

Af Kategori Udstilling
Har man først været der, eller på anden vis fået en forbindelse til Grønland, så glemmer man det aldrig igen. Har man først været der, eller på anden vis fået en forbindelse til Grønland, så glemmer man det aldrig igen. Foto: Chris Christoffersen.
Bedøm
(0 Stemmer)

De næste måneder kan du opleve fantastiske Grønland på Kafé Knud, når fotografen Chris Christophersens vandrende fotoudstilling ‘Grønlands Ansigt’ pynter væggene. Kom med til fernisering på søndag.

Søndag eftermiddag slår Kafe Knud dørene op til en fotoudstilling af den 30-årige fotograf Chris Christophersen. Med kameraet som følgesvend har han gennem de sidste par år lagt vejen forbi en række vestgrønlandske byer, hvor han har arbejdet på et fotoprojekt som omhandler et ‘ærligt og upoleret Grønland’.

Hvalernes pusten, rensdyrenes vandring og en smeltende indlandsis er blandt de motiver som Chris har udvalgt til fotoudstillingen på Kafé Knud, som ville kunne opleves i caféens åbningstid frem til slutningen af december.

Artiklen fortsætter under billedet.

Grønlands Ansigt C foto Chris Christoffersen

Chris Christoffersen i Grønland. Bemærk Kongeskibet Dannebrog i baggrunden.

 

“Jeg har altid været draget af Grønland. Jeg er meget fascineret af det grønlandske folk, den storslåede natur og al det kaos der hersker midt i den enorme ro. At jeg selv nedstammer fra Grønland, har naturligvis gjort min tilgang til fotoprojektet meget personligt og følelsesladet,” udtaler Chris Christophersen på udstillingens hjemmeside Groenlandsansigt.dk.

Fotoudstillingen ‘Grønlands Ansigt’ ferniseres søndag den 13. november, hvor Kafé Knud vil holde åbent fra 13.00-15.00. Kafé Knud ligger i Skindergade 21, 1159 København K.

Grønlands Ansigt B foto Chris Christoffersen

Foto: Chris Christoffersen.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies