Top banner right

Tirsdag, 09 April 2019 11:01

Pan Idræt: Forhold jer til homofobien!

Af Kategori Sport
Pan Idræt forlanger, at Fodboldens Disciplinærinstans forholder sig til søndagens homofobiske tilråb i kampen OB-FCK. Pan Idræt forlanger, at Fodboldens Disciplinærinstans forholder sig til søndagens homofobiske tilråb i kampen OB-FCK. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.
Bedøm
(3 Stemmer)

Efter søndagens homofobiske tilråb mod FCK-spillere i kampen mod OB i Odense kræver Pan Idræt nu handling.

FCK-spilleren Viktor Fischer har genoplivet fokus på homofobi i dansk fodbold. Søndag blev han og andre FCK-spillere udsat for homofobiske tilråb i kampen mod OB i Odense, og efter kampen tog Viktor Fischer stærk afstand fra tilråbene, og opfordrede til handling. Sagen har mandag fyldt meget i medierne, og der er kommet fornyet fokus på problemet med homofobi i dansk fodbold.

Pan Idræt meldte sig mandag ind i kampen, og sendte en anmodning til Fodboldens Disciplinærinstans, hvor man beder dem forholde sig til tilråbende, og hvordan man vil sanktionere på baggrund af sagen. Fodboldens Disciplinærinstans kan sanktionere OB for sagen, og straffen kan blandt andet være alt fra en henstilling til bøde eller fratrækning af point i tabellen.
I en sag fra sommeren 2018 skabte Brøndbyfans problemer på Horsens stadion, da AC Horsens i allersidste øjeblik scorede, og dermed fratog Brøndby det danske mesterskab. Brøndby blev dømt til at spille næste kamp i Horsens uden tilstedeværelse af egne fans.

Hvad resultatet bliver af Pan Idræts anmodning er endnu uvist.

I Aftenshowet
Senere mandag var Peter Mejlvang fra Pan Fodbold i Aftenshowet, hvor han sammen med direktøren for Spillerforeningen, Mads Øland, talte om problemet. Der er fuld opbakning fra Spillerforeningen, der er de danske elitespilleres fagforening, Viktor Fischers angreb på problemet.
Også Divisionsforeningen, der står bag Superligaen, bakker ubetinget op.
”Der er ikke nogen tvivl om, at homofobi er uacceptabelt og uforeneligt med de værdier, der er i fodbold. Tolerance og fællesskab er nogle af fodboldens hovedværdier. Der er jo et generelt problem med homofobi i det danske samfund. Om det er større eller mindre i fodbold, det ved jeg ikke, men derfor er det alligevel uacceptabelt”, udtaler Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen til DR.

Også OB, OB’s Fanklub De Stribede, FC Københavns Fanklub samt mange andre i dansk fodbold har mandag taget afstand fra episoden, som desværre ikke er et enestående tilfælde. Men med Viktor Fischers udmelding er der endnu en gang sat fokus på problemet.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies