KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

onsdag, 26 april 2017 18:40

Tarm og Lem i knaldkamp

Af Kategori Sport
En anstændig "stadionplatte" indeholder en eller flere gode velstegte pølser. Dertil en kold fadbamse. Mon ikke, at Tarm har styr på pølserne til mødet med Lem? En anstændig "stadionplatte" indeholder en eller flere gode velstegte pølser. Dertil en kold fadbamse. Mon ikke, at Tarm har styr på pølserne til mødet med Lem?
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Internettet koger, efter der onsdag blev trukket lod til den danske pokalturnerings første runde. Der er lagt op til en knaldkamp, når Tarm den 2. maj tager mod Lem.

De første runde af DBUs Pokalturnering tiltrækker sig normalt ikke den store interesse, men i år er anderledes. De to klubber Tarm IF og Lem Boldklub mødes i første runde, og det fik i dag Twitter til at koge.

-Og hvilken fantastisk mulighed for landets sportsjournalister og ordsnedkere!

Lodtrækningen er en gave til den lumre humor, og på Twitter er der allerede kommet flere gode bud på overskrifter efter kampen.

”Lem rystede posen i Tarm” – ”Lem skød med løst krudt i Tarm” – ”Tarm lukkede af for Lem trods massivt pres”...

Artiklen fortsætter under billedet.

Anderledes forholdt det sig hos de gæve medlemmer af de to fodboldklubber:

”Os herude, vi er ligeglade, og det vil de også være i Tarm, det lover jeg dig for. Vi mødes jo i så mange puljer og grupper og årgange, så det tænker vi altså ikke over,” fortæller formand for Lem, Malene Grøhn, til BT.

At det er lidt sjovt kan hun dog godt se.

”Jeg kan da godt se, når det bliver trukket ud, og alle ser det rundt omkring i Danmark, at det så giver en eller anden reaktion,” siger hun, og afviser selv at komme med lumre overskrifter. Men hun er alligevel lidt med på legen, da hun fortæller, at det er værst for dem i Skjern:

”Det er værst for dem, der bor i Skjern, for de ligger lige midt i mellem. Sådan plejer vi at sige – det er møj værre for dem, der ligger midt i mellem,” siger hun med et stort grin.

Artiklen fortsætter undere billedet.

Samme bemærkning kommer formanden for Tarm IF, Poul Pagaard, også, og han har ikke noget imod, at kampen tiltrækker sig lidt opmærksomhed fra det øvrige Danmark. Tværtimod.

”Jeg synes, det er helt fint. Det giver noget opmærksomhed om kampen på en sjov måde. Hvis det ikke bliver for groft, synes jeg sgu, det er fint. Jeg kan jo også selv komme i tanke om andre hold, vi gør lidt grin med,” siger Poul Pagaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvordan det taktiske oplæg til kampen er vil de to trænere sikkert ikke ud med. Men mon ikke Tarm dropper opvarmningen, så det bliver sværere for Lem at bryde gennem forsvaret?

Finurligt nok havde Out & About de to byer med i årets aprilsnar, som du kan læse her.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies