.

Et friskt pust af tidsånden

KOMMENTAR: Cosy Bars ejer Camilla Lantz fik sat et ordentligt udråbstegn ved afslutningen på 2018, som nu ligger tilbage som et udtværet skod i Pisserenden. Gamle Cosy Bar som røgfri er opfyldelsen af en våd drøm hos mange, og et mareridt hos andre.

 

fredag, 16 maj 2014 02:00

Cirkus Revyen

Af Kategori Scene
Cirkus Revyen Henrik petit
Bedøm
(0 Stemmer)

 

En sløv første akt og en tempofyldt anden akt er svaret på dette års Cirkusrevy på Dyrehavsbakken.

Teksterne i første akt mangler bid, tempo og humor. Emnerne, der tages fat på har ellers stor relevans, men er bare ikke morsomme – og til en revy er grinet jo halvdelen af oplevelsen. Der er et enkelt nummer, der popper up og skiller sig ud. Det er nummeret; Hjem HASH i bedste Hjem is stil, som handler om hash salg til døren, udført af Niels Ellegaard. Det er skide godt og rammer lige ned i debatten om de brune bude og forsøg med fri hash i København.

Heldigvis kommer der gang i revyen i anden akt, hvor alle numrene holder. Her skal især fremhæves Ulf Pilgaard, der er tilbage som Dronning Margrethe med masser af politisk bid. Ligesom Ulf i år får lov til at folde sig ud, som digtoplæseren Yahya Hassan. Det er hylende morsomt.

Lars lykke går selvfølgelig ikke fri i årets udgave af Cirkusrevyen. Lisbeth Dahl kommer ud som Lars Lykke iført nyt tøj fra yderst til inderst. Sangen, som Lars synger, handler i bund og grund om, at han bliver valgt som statsminister, uanset hvor meget han kvajer sig. Lisbeth Dahl bliver bare bedre og bedre som Lars Lykke.

Vinderen af dette års Eurovision, Conchita Wurst, er blevet en del af Cirkusrevyen og synger en sang om al for meget uønskede hårvækst. Det er Henrik Lykkegaard, der står for fremførelsen og der har han fundet sin glansrolle. Det er ikke uden grund, at han høstede store klapsalver fra salen.

Der er ingen tvivl om, at Ditte Hansen er savnet og selv om Vicki Berlin er god, så kan hun desværre ikke erstatte Ditte Hansen i Cirkusrevyen. Vicki Berlin har da heldigvis et rigtig glans nummer, som den unge blonde mor, der render rundt på Dyrehavsbakken med sine uopdragne unger og leder efter Grøften.

Henrik Lykkegaard og Lars Ellegaard brillerer I dette års revy. Vi har altid ment, at de var lidt for platte og dermed ikke faldet i vores smag. Men i år, er deres numre morsomme og vellykkede. Deres kærlighedsballet i kørestol, går lige i hjertet.

Danserne er igen i år en dejlig oplevelse, hvor man kan læne sig tilbage og bare nyde synet. Ikke mindst, så har kostymerne virkelig fået en opløftning, som er det rene Berlesque – super flot.

Cirkusrevyen spiller på Dyrehavsbakken frem til 30. august

Og tager derefter til Ålborg, hvor der spilles i perioden 3. – 7. september 2014

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies