Top banner right

Mandag, 04 November 2019 11:04

Solformørkelse – tre kvindegenerationer - og en mand

Af Lars Vestergaard Kategori Scene
#teatergrob #teatergrob Foto: Emilia Therese
Bedøm
(4 Stemmer)

Fremragende kvindeportrætter i tre generationer – rammende og troværdigt spiller de op mod hinanden. Det er næsten som at være der selv. Mormor, mor og datter i dramaet omkring seneste generations mislykkede fertilitetsbehandlinger. Deres holdning til den ulykkelige situation er vidt forskellig og viser både holdninger fra 68’er-generationen, nå-generationen og generation X. Aleksa Okanovic rammer plet med sin skildring af de tre kvinders univers. Se den.

Stor familieunderholdning – for voksne; du kommer tæt på, og alle problematikker over 50 års familieliv berøres. Både den homoseksuelle morfar, incest i kollektivet og facebook-fremmedgørelse i det unge pars forhold.

Min ledsager fik nakkespændinger af den autentiske fremførelse af konflikterne og måske specielt afsløringerne af gamle familiehemmeligheder, som fertilitetskrisen har fået op til overfladen. Ulla Henningsen spiller den rødvinsdrikkende 68-mormor, som nok aldrig har taget livet ALT for alvorligt. Det gør hun fremragende og autentisk. Ulla har i sin værktøjskasse en del ’comic reliefs’ undervejs, som giver klangrum og skærper opmærksomheden. Hov, den var sjov – hvad bliver det næste?

Anette Støvelbæk spiller den vildt ambitiøse moder, som aldrig rigtig har haft tid til hverken sin mand eller sin datter. Og hendes mand, datterens far, er da også smidt ud af det perfekte hus, hun bor i. Hun er bange for kropskontakt og neurotisk optaget af sig selv.

Stine Gyldenkerne spiller datteren, som nu ikke har flere befrugtede æg at få sat op. Alle forsøg er slået fejl. Hun er ikke særligt tæt på sin mor eller mormor, men blod er nu engang tykkere end vand, men det kan godt klistre lidt, lige inden det størkner.

Morten Brovn spiller den stakkels ægtemand til datteren og svigersøn til moderen. Han er astronom, og her kommer skuespillets titel ind. Der er solformørkelse samme dag, som hans kone skal fejre sin fødselsdag. Symbolsproget i titel er godt ramt – månen – det kvindelige element skygger for solen – det mandlige element. Månen er tættest på jorden og solen meget langt væk.

Han befinder sig i en femicentrisk gynokratisk Bermudatrekant, som uundgåeligt vil trække ham ned. Men han ender med noget, der ligner en mellemting mellem et oprør og et råb om hjælp.

Skyggefigurerne er fædrene – der er dømt tre generationers mande / husbond / fædreskygge. Hvem fylder mest i familien? – det gør mormoren, moderen, datteren, svigerinden, veninden og så videre.

Mormoren vælger at få sin datter med en anden mand end ham, hun blev gift med. Måske meget almindeligt i 1968. Og hendes ægtemand er faktisk homo. Moderen har så meget fokus på sin karriere, at hendes mand glider i glemsel – også for ham selv. Og datteren har reduceret sin mand til ’projekt barn’, så han bliver et nervøst vrag, der dog mander sig lidt op til sidst.

Familiefesten kan begynde, og du er inviteret med. 1 time og 1 kvarter i forrygende selskab med en sikkert meget almindelig familie og de daglige dramaer, der findes. Tiden flyver, og du er godt underholdt.

Medvirkende skuespillere Ulla Henningsen, Anette Støvelbæk, Morten Brovn, Stine Gyldenkerne / Manuskript Aleksa Okanovic / Instruktion Camille Sieling Langdal / Scenografi Franciska Zahle / Lysdesign Clement Irbil / Lyddesign Ingvild Skandsen / Dramaturg Jesper Pedersen / Sidste forestilling 30. november 2019 / Hverdage kl. 20, lørdage kl. 16 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies