Top banner right

Onsdag, 23 Oktober 2019 10:00

Så længe mit hjerte slår

Af Claus og Tonny Bønløkke Hertz Kategori Scene
Så længe mit hjerte slår Foto: Gudmund Thai
Bedøm
(3 Stemmer)

En Reumert nomineret musical og en hyldest til giro 413. Den er finurligt, anderledes og underholdende.

Lad det være skrevet med det samme, at hvis man forventer en traditionel musical med den glade musik fra netop giro 413, så bliver man måske skuffet. Men til genfæld får man en helt ny oplevelse med de gammelkendte sange, som synges på nye måder - mere melankolske, men med en scenografi og koreografi, som gør det hele absurd, rørende og meget muntert.

Så længe mit hjerte slår handler om den modne sygeplejerske, som bor hjemme hos sin mor, der ikke tillader, at hun flytter hjemmefra før hun selv er død. Anna, som Sygeplejersken hedder, forelsker sig i en gift overlæge. Alt er godt indtil hun bliver gravid, så ramler glæden, men hun lærer at stå på egne ben. Det er en meget velspillende og veloplagt Marie Mondrup, der spiller rollen som sygeplejersken.

Musicalen minder meget om en teaterkoncert med den melankolske stemning i dette tilfælde på et hospital. Det er en interessant gennemgående historie på sygehuset. Vi kommer tæt ind under huden og helt ind under dynerne på de indlagte patienter. Og de er en godt blandet skare. Der er Soldaten, der har mistet et ben, en udbrændt mand, som springer ud i både sang og som bøsse og den senile ældre dame, som taler med sin afdøde mand. Både patienter og indlagte higer alle efter Annas opmærksomhed.

Hele musicalen er fyldt med sjove, skæve og skører indfald og selv om det er dystert og inderligt, så er det også rigtig underholdende. Om end, den er lidt lang.

Scenografien er enkelt men meget virkningsfuld med hospitalsenge, der let og elegant kan køres ind og ud. Simple lyseffekter forstærker scenografien. Og man tænker slet ikke over, at det er en turne scenografi.

Sangene bliver fremført i helt nye tempi og nye fortolkninger og det skal man lige vende sig til. Man kan godt savne at hører originalerne, men når det er sagt, så er det pisse godt. Sangen ”Teddybjørn” med Peter Belli bliver fremført som hip hop. Det var meget anderledes, men virkningen var den samme. Tårerne trillede ned ad kinderne. Det hjælper selvfølgelig rigtig meget, at de medvirkende kan synge.

Ud over Teddybjørn, så får man både Dansevisen, Glemmer du, To lys på et bord, Medicin med det samme og mange mange andre.

Vi gik derfra og var glade i låget.

 

Så længe mit hjerte slår tager på turne landet rundt frem til den 12. december. Se turneplan her.

 

Instruktion: Heinrich Christensen

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies