Top banner right

Fredag, 18 Oktober 2019 18:00

RODIN på Refshaleøen

Af Bert Svalebølle Kategori Scene
RODIN på Refshaleøen Foto: Pressefoto
Bedøm
(4 Stemmer)

Tre kvinder på scenen i et studie i krop, bevægelse og formgivning i RODIN – En Dans i Sten af Teater Asterions Hus.

Forestillingen er inspireret af den franske billedhugger Auguste Rodin.

Auguste Rodin er en af fransk kunsts største og mest kendte billedhuggere. Mange af hans skulpturer er nærmest ikoniske - som f.eks. 'Kysset' og 'Tænkeren'. Inspireret af Rodins værker og metode, har Teater Asterions Hus skabt en fysisk performance om mødet mellem kunstner og model, mellem mester og muse.

Publikum nærmer sig, hvad Rodin oplevede i mødet med sine modeller. Hvordan han indfangede bevægelsen, når mennesket dansede for ham. Og som tilskuere får man indblik i, hvad der udspillede sig mellem model og kunstner, mellem subjekt og objekt midt i skabelsen af værket. 

Forestillingen udspiller sig i et atelier hvor to kvindelige dansere (Liv Mikaela Sanz & Tilde Knudsen) udforsker kroppe, bevægelser, lys og fysiognomiske detaljer, mens en fotograf (Ingrid Bugge) iagttager og fastholder det, som publikum ser i projektioner på væggene i billeder. 

Forestillingen kan ses fra tirsdag 29. oktober til lørdag 9. november på Teaterøen (i Teatersalen), William Wains Gade 11, 1432 København K, billetter via www.asterionshus.dk

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies