Top banner right

Fredag, 07 Juni 2019 17:00

'Det blir' første gang jeg ser 'Vild med Dans''

Af Ahmad Mahmoud Kategori Scene
Ahmad Mahmoud er forfatter og debattør med dansk-palæstinensiske rødder. Han er uddannet maskinmester og udgav i 2015 bogen Sort land om sin opvækst i det almene boligkvarter Askerød i Hundige. Ahmad Mahmoud får med dette indlæg debut på Out & About. Ahmad Mahmoud er forfatter og debattør med dansk-palæstinensiske rødder. Han er uddannet maskinmester og udgav i 2015 bogen Sort land om sin opvækst i det almene boligkvarter Askerød i Hundige. Ahmad Mahmoud får med dette indlæg debut på Out & About. Foto: Privat.
Bedøm
(4 Stemmer)

Reality-TV afspejler menneskers umiddelbare handlinger. Det vil sige, at virkeligheden bliver skildret troværdigt. Men gør dette sig også gældende, når det kommer til seksualitet?

Ahmad Mahmoud er forfatter og debattør med dansk-palæstinensiske rødder. Han er uddannet maskinmester og udgav i 2015 bogen Sort land om sin opvækst i det almene boligkvarter Askerød i Hundige. Nedenstående indlæg bringes også i Ekstra Bladet.


Det populære TV program  ́Vild med Dans ́ skildrer den traditionelle opfattelse af et dansende par, nemlig en mand og en kvinde.

Dette traditionsbundne kønslige danseblik bliver der lavet om på i den kommende sæson af  ́Vild med dans ́, hvor et af parrene er to mænd. LGBT+ perspektivet, virkeligheden får endelig en plads i dette folkekære program.
I Danmark bryster vi os af, at der er plads til alle uanset seksualitet. Dette gælder også for flertallet, men alligevel oplever jeg, at mange reagerer negativt, når f.eks. to mænd viser deres kærlighed offentligt ved at gå hånd i hånd. Denne negative reaktion bliver overført til næste generation, hvor flere unge mennesker vil lide under at føle sig unormale og udstødte.
Det er på tide, at vi ikke hæfter os ved forskellige seksualiteter som anderledesheder. En skjult udfordring er også, at vi, på trods af modstand mod blandt andet homoseksualitet, fremstår tolerante og støttende.

Den udfordring, som vi står overfor, er mainstream-effekten. Nemlig, at det er blevet mainstream-smart at vise sin støtte til LGBT+ miljøet, uagtet personlige holdninger, fremfor oprigtigt at forstå, acceptere og vigtigst af alt anerkende, at vi alle er ligeværdige.
Flere gange er jeg blevet opfordret til ikke at skrive eller tale for meget om LGBT+. Flere spørger mig også, hvorfor Priden er nødvendig. Svaret er simpelt; Fordi vi i Danmark er langt fra målet om seksuel ligestilling. Omvendt er det også problematisk, at journalisterne kun skildrer den skæve side af Priden, så folk får en opfattelse af, at det er unormalitetens fest. Vi har behov for den fokusering, som Priden er, på glade mennesker, der elsker hinanden.
Jeg glæder mig til denne sæson af 'Vild med dans', for det bliver første gang, at jeg ser programmet. Et program, der med dette bidrag, er med til at skrive historie, skubbe til fordomme og ændre hverdagen for et traditionel Danmark, og sidst men ikke mindst giver unge mulighed for spejling og identifikation. Ingen skal føle sig udenfor, fordi de elsker deres eget køn.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies