.

Hvad er en god LGBT-rollemodel?

KOMMENTAR: Vi har alle brug for rollemodeller, og særligt helt unge som mærker deres seksualitet udvikle sig, har brug for nogen at spejle sig i. Men hvad ER egentlig en god rollemodel? Hvad kan vi selv gøre?

mandag, 27 maj 2019 11:47

Kings & Queens spreder ben – og latter

Af Kategori Scene
Mizz Privilize kan opleves ved Kings & Queens of Denmark på lørdag. Mizz Privilize kan opleves ved Kings & Queens of Denmark på lørdag. Foto: Privat.
Bedøm
(2 Stemmer)

Kings & Queens of Denmark er på trapperne med årets store velgørenhedsshow der udover en underholdende aften med nogle af Danmarks bedste drag performere, også giver dig god samvittighed.

Hvad skal du på lørdag? Du skal da til dragshow, og opleve glittersprængfyldte drag queens, smukke drag kings, lattervækkende musik, bands, underholdende og betagende musiknumre tilsat en knivspids komik. Det er glitter, glam og showbusiness når det er bedst – hvis du spørger arrangøren Jack King, der nu på sjette år arrangerer showet.

Sasha Moon, Maranda Ling Ling, Jack King, Mizz Privilize, Roxy Thyrune, Sole, Tove Hansen, Zelena Darkness, Danna Belle, Nicki Feldt & O’Neal spreder ben og latter, og giver deres bedste for, at du får en fed aften.

Overskuddet fra showet går i lige trussen så at sige – nemlig til de gratis kondomer i regnbuefarvet indpakning, som du finder på LGBT-miljøets barer. De er betalt af overskuddet fra King & Queens og med bidrag fra flere af miljøets barer og organisationer. Projektet koordineres af Rainbow Business Denmark.

Dørene og baren åbner kl. 18 og showet starter kl. 19.

Du finder Kings and Queens of Denmark som begivenhed på Facebook her.

Kings and Queens of Denmark / lørdag den 1. juni kl. 19-23 / Kulturhuset Kilden / Nygårdsplads 31 / 2605 Brøndby. Billetter købes her.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies