Top banner right

torsdag, 02 maj 2019 10:17

Kønspolitik med glimmer og pailletter

Af Kategori Scene
Fra Bøssehusets Kønspolitiske Melodi Grand Prix 2018. Fra Bøssehusets Kønspolitiske Melodi Grand Prix 2018. Foto: PR.
Bedøm
(5 Stemmer)

Bøssehusets kønspolitiske Melodi Grand Prix er kønspolitik med et tykt lag glimmer og mascara.

Den alternative scenes helt egen version af Eurovision byder igen i år på ti nyskrevne sange med vigtige LGBT-temaer og glimt i øjet – hvis det ellers var til at se for de kunstige vipper. Det skriver Bøssehuset i en mail til Out & About.

Den folkekære begivenhed afholdes i år for ottende gang, og hvis det ellers går, som det plejer, kommer sangene vidt omkring. Tidligere er publikum for eksempel blevet ført dybt ind i Ørstedsparkens buskadser og har konsulteret en kønssygdomsklinik – dog ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge.

Særligt indbudte kendisdommere bedømmer sangene på både kønspolitisk indhold og kunstnerisk fremførelse, mens showets søde værtinde, Tutu Wanna, sørger for, at alle holder kammertonen – så vidt de musikalske evner rækker. Men som altid har publikum det sidste ord, når årets vindersang skal kåres.

Efter showet spiller husets DJ op til bal med Melodi Grand Prix-venlige toner.

Du finder Kønspolitisk Melodi Grand Prix som begivenhed på Facebook her.

Kønspolitisk Melodi Grand Prix / Bøssehuset / Mælkevejen 69, Christiania / 10. og 17. maj / Billetter købes her. Resterende i døren til 150 kr.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies