.

Hvad er en god LGBT-rollemodel?

KOMMENTAR: Vi har alle brug for rollemodeller, og særligt helt unge som mærker deres seksualitet udvikle sig, har brug for nogen at spejle sig i. Men hvad ER egentlig en god rollemodel? Hvad kan vi selv gøre?

lørdag, 16 marts 2019 11:33

Candyfloss på drejebænken

Af Simon Verheij Kategori Scene
Sara Gadborg som Oda Mae Brown og ensemble. Sara Gadborg som Oda Mae Brown og ensemble. Foto: Martin Mydtskov Rønne.
Bedøm
(2 Stemmer)


Ghost – The Musical har sine momenter, men musikalsk er det en rodet affære, der gør mere ondt end godt.


Den ikoniske film ’Ghost’ fra 90’erne, hvor en hulens masse ler og ånder drejes som en vase af kærlighed, sættes nu op som en musical herhjemme. På det store lærred udødeliggjorde Demi Moore og Patrick Swayze filmen i rollerne som det unge par, Molly og Sam, der flytter til en kæmpe lejlighed i Brooklyn, da ulykken sætter ind, og Sam bliver skudt på gaden.

Scenen er sat med store krukker, der fungerer som tempofyldte sceneskift. Fra Mollys og Sams store lejlighed i Brooklyn til kontoret på Wall Street og den falske sandsigerske Oda Mae Browns hule, hvor folk flokkes om at komme i kontakt med de døde.

Gadborg er et powerhouse
De to hovedrolleindehavere er sprøde og ferske som en god sommersalat. Der ligger et stort talent bag Mikkel Moltke Hvilsoms skæve og drengede smil. Frederikke Vedel synger gudsbenådet men rammer aldrig den sårbarhed, som Demi Moore gav rollen på film. Man har lidt svært ved at tro på, at hun rent faktisk savner ham, da han går bort. Johannes Nymark bliver aldrig rigtig farlig eller desperado nok i rollen som den skruppelløse ven Carl. Derimod er og forbliver det Sara Gadborgs helt store aften. I rollen som Oda Mae, som indbragte Whoopie Goldbergs en Oscar, får vi smæk for skillingen. Et herligt powerhouse og sikke en stemme.

Buffet med for mange retter
Der er tempo over fortællingen. Den rummer både spænding, romantik og komik, og på scenen forløses spøgelseselementet meget overbevisende. Men det virker en smule gammeldags og anstrengt, hvilket især skyldes sangene.

For musikalsk er det noget af en ørkenvandring, og det er på trods af, at forestillingen har to yderst kompetente sangskrivere på plakaten – nemlig Dave Stewart (der blandt andet er kendt fra Eurythmics) og Glen Ballard (kendt for et utal soundtracks). Men hvor den Ballard mestre det musikalske univers til tegnefilm, så læner Stewart sig op ad den soulinspirerede musik. Så forestillingens 17 sange ender med at blive én stor og rodet musikalsk buffet. Det endda på trods af, at klassikeren, ’Unchained Melody’, bliver pragtfuldt fremført af Joachim Knop.

Gode ingredienser
Instruktøren Tobias Larsson får ikke rigtigt indrammet dramaet eller ensemblenumrene, som ikke gør noget nyt eller særligt væsen af sig i denne forestilling. Der er ingen tvivl om, at de tre bærende hovedroller – Mikkel, Frederikke og Johannes – nok skal finde deres form undervejs på forestillingens turné. Men en strammere personinstruktion fra Larssons side ville hjælpe dem godt på vej.

’Ghost’ fungerer således momentvis. Den har de manuskriptmæssige ingredienser, der skal til, når det gælder en stor musicalopsætning. Men man sidder tilbage og føler, at den er som et af de askebæger, man lavede som barn i formning, og som siden blev hengemt i et skab.

Ghost / Heltemus Production / Spiller frem til den 28. april 2019 i Aalborg, Vejle, Espjerg og i Tivoli i København / 160 min. inkl. pause / Instruktion: Tobias Larsson / Medvirkende: Frederikke Vedel, Mikkel Moltke Hvilsom, Johannes Nymark, Sara Gadborg, Joachim Knop, Jesper Asholt m.fl.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies