.

Et friskt pust af tidsånden

KOMMENTAR: Cosy Bars ejer Camilla Lantz fik sat et ordentligt udråbstegn ved afslutningen på 2018, som nu ligger tilbage som et udtværet skod i Pisserenden. Gamle Cosy Bar som røgfri er opfyldelsen af en våd drøm hos mange, og et mareridt hos andre.

 

fredag, 01 marts 2019 13:14

Piaf & Aznavour – nostalgi og ’chanson française’

Af Kategori Scene
De to største sangere i seneste århundrede blev hyldet af Kirsten Siggaard som Edith Piaf (1915-1963) og Kim Hammelsvang som Charles Aznavour (1924 - 2018). De to største sangere i seneste århundrede blev hyldet af Kirsten Siggaard som Edith Piaf (1915-1963) og Kim Hammelsvang som Charles Aznavour (1924 - 2018). Foto: Det Ny Teater.
Bedøm
(5 Stemmer)

En dejlig musikalsk oplevelse i nostalgiens tegn. Enkelte af gæsterne kunne godt have været samtidige, eller næsten, med Edith Piaf og Charles Aznavour, og de nynnede med under omkvædene. Med en enkel scenografi, lidt for sorte øjenomgivelser og lidt for svag belysning befinder du dig i en strøm af nostalgiske fortolkninger af den gamle musik.

Det Ny har sat ’Piaf & Aznavour’ op i Sceneriet under Det Ny Teater. Det blev til en kabaret med temaet ’Hymne til kærligheden’. De to største sangere i seneste århundrede blev hyldet af Kirsten Siggaard som Edith Piaf (1915-1963) og Kim Hammelsvang som Charles Aznavour (1924 - 2018). Charles bliver i 1951 Ediths altmuligmand og fungerede som sekretær, chauffør og blev også hendes elev. Således krydsedes deres veje. La Môme Piaf er slang for en lille spurv.

De to sangere fører dig igennem to karrierer og mange kendte sange, som mange nynnede med på i salen. Sangene blev fremført mest på dansk, men også et par franske og engelske strofer blev det til. Jeg havde nu gerne hørt lidt mere fransk. Den ene sang og den anden talte, skal kritikken lyde. Kirsten Siggaard har tidligere sunget Piaf, og hun formår at få noget nasalt ind over karakteren og ’Spurven’, en bedrift i sig selv. Kim Hammelsvang var en anelse manieret og synd for ham, hvis det var instrueret sådan, for det gik ud over oplevelsen, hvis det manierede var målet. Kim talte og sang på skift og blev heldigvis under forestillingen varmet så meget op, at han brændte igennem med de sidste sange.

Scenografien kunne ikke blive mere enkel – et bord, to stole og en ’fransk’ lygtepæl. Belysning var også enkel og ikke altid lige koordineret. Den stakkels Kim Hammelsvang måtte synge i mørke, indtil lysmanden vågnede, og vi kunne se ham igen. Sminkøren havde en sværtedag, hvor det sorte var et tema med et godt lag kohl hele vejen rundt. De to sangere så unægtelig ud til at være døden nær. De to sangere blev glimrende og fejlfrit akkompagneret af Kurt Larsen på harmonika og Mathias Grove Madsen på flygel. I deres selskab var vi tættere på en Parisisk fortovscafé.

Ny kabaret om de musikalske legender Edith Piaf og Charles Aznavour / Sceneriet under Det Ny Teater / / Edith Piaf - Kirsten Siggaard / Charles Aznavour - Kim Hammelsvang - Dramatisk konsulent Jan Hertz / Pianist Mathias Grove Madsen / Harmonika Kurt Larsen / Sidste forestilling 29. marts 2019 / Turnering i landet undervejs og repremiere først på sommeren.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies