.

”Voldtægt”

KOMMENTAR: Under overskriften ”Cher voldtager ABBA” offentliggjorde Out & About fredag formiddag en anmeldelse af Chers nye album. Overskriften har givet anledning til kritik, og den forholder redaktøren sig til i denne kommentar.

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
fredag, 26 oktober 2018 20:41

Konge-Anden er tilbage

Af Kategori Scene
Konge-Anden er tilbage Foto: Morten Rygaard.
Bedøm
(0 Stemmer)


Anders Matthesen indtager Royal Arena i et kæmpe one man show med en blanding af både nyt og velkendt stof.

Det kræver stort mod, eller som man ville have sagt førhen; ”det kræver sgu nosser”, at turde satse på så store steder som Royal Arena og Boxen i Herning til et solo show. Og det har Anden -altså nosser. Og nosser tales der en del om under showet.

Modet bliver fremhævet endnu tydeligere, da Anders Matthesen kommer op af gulvet indhyllet i røg iført stor guld kongekrone, kongekappe og guldmikrofon, indtager den ekstrem store scene til stort bifald fra de 13.000 fremmødte. Selvsikker eller selvfed. Døm selv. Men et er ankomsten som konge, noget andet er forfremmelsen til kanonkonge. Det er vovet og er klasse.

Showet er en blanding af nyt og gammelt – og vi var klart mest underholdt, da han spillede nogle af sine mange karakterer han har brugt gennem tiden. Det blev et herligt gensyn med både Arne, Terkel og onkel Steward. Omvendt var vi knap så begejstrede, da han går over til mere traditionel stand up. Sådan set ikke fordi emnerne ikke var relevante, men nok fordi han gled for hurtigt over hver enkelt emne. Der var mange emner, der godt kunne have tålt meget mere dybde.

Er vi gået for vidt i vores politiske korrekthed, når man i vores broderland Sverige brænder bøger af alene, fordi der står "negerkonge" i dem? Det mener Anden. Han har valgt at læse højt for sine børn af de forbudte værker, fordi det giver mulighed for at lærer af fortiden og forandre fremtiden. Vi er færd med at dele os mere og mere op i stedet for at samle os. Går man rundt med normkritiske briller, så skal man ikke se showet.

Et af de virkelige morsomme numre var, da Anden giver den som deltager i 'Vild med dans' og 'Masterchef' på en og samme tid. Det var pissesjovt, gennemført og supergodt tænkt. Lige som mange af ”pausereklamerne” var det. Alle selvfølgelig lavet af og med Anden selv. Godt show, men vi havde nok forventet noget helt ekstra ordinært eller specielt.

Både hvad angår idé, kostumer, lys og effekter så slår hans sceneshow alt, hvad han tidligere har lavet om end, der var lidt tekniske problemer med lyden, som jævnligt gav ekko i salen.
Showet er på over to timer og viser Andens brede, styrker og svagheder. Og desværre har han lagt en længere seriøs klumme sidst i showet efter vi har grinet godt. Det var ærgerligt. Det var nemlig det vi tog med os derfra. Måske er det lige præcis det Anden ville?
Vi smider fire af de store stjerner efter Anden.

Anden kan opleves i Royal Arena frem til den 27. oktober, og i Boxen i Herning den 1. og 2. november 2018.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies