.

”Voldtægt”

KOMMENTAR: Under overskriften ”Cher voldtager ABBA” offentliggjorde Out & About fredag formiddag en anmeldelse af Chers nye album. Overskriften har givet anledning til kritik, og den forholder redaktøren sig til i denne kommentar.

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
tirsdag, 16 oktober 2018 10:19

Svansen Eddy

Af Kategori Scene
Fredericia Teater kan virkelig noget specielt med scenografien. Fredericia Teater kan virkelig noget specielt med scenografien. Foto: Catrine Zorn.
Bedøm
(3 Stemmer)



Et stærkt, nærværende og seværdigt stykke på Edison.

'Færdig med Eddy' er en barsk historie om at vokse op som bøsse i et underklassemiljø i Frankrig. Kan det give mening i Danmark, tænker du måske? Ja det kan det. Der var rigtig mange scener der vakte genkendelse hos os begge. Især scenen, hvor Eddy bliver spyttet i ansigtet og får tæsk vækker genklang. Dette foregår rent faktisk stadig i Danmark år 2018. Vi er desværre langt fra i mål.

Eddy føler sig forkert i forhold til sine omgivelser, og drømmer bare om, at hans pik en dag vil falde af, og han bliver en pige. De øjeblikke som gør ham mest lykkelig er, når han leger modeshows i sin søsters tøj. Han bliver, som mange bøsser kan nikke genkendende til, mobbet i skolen. Bliver kaldt bøssesvin, svans, bagbordsindianer og hele rækken af skældsord, der kan tilfalde en ung bøsse.

Eddy, hans fætter og to andre drenge fra byen, begynder at se pornofilm sammen. De bliver enige om, at de selv kan gøre det lige så godt som i filmene. Gruppen enes om, at de to drenge der har pige-ringene på, er dem, der skal bolles. Legen bliver ofte gentaget i brændeskuret, indtil Eddys mor en dag finder dem godt i gang med at bolle. Eddy får nogle solide lussinger af far, og rygterne løber i byen. Eddy påtager sig derefter en maskulin identitet, og går mod nye tider i sit liv.

'Færdig med Eddy' er en yderst vigtig og stadig aktuel historie. Selv om vi er kommet langt, så er der stadig et stykke vej endnu – også når det gælder herhjemme. Det blev bekræftet ved et kig rundt på de øvrige publikummer, hvor man kunne se flere holde sig for øjnene og vende hovedet væk, da Eddy fortæller om første gang han bliver kneppet eller i scenen, hvor han bliver tvunget til at æde snot.

Morten Hee Andersen er alene på scenen og optræder som både Eddy, moderen og faderen. Det gør han sådan set meget godt. Men desværre er der er et modsætningsforhold mellem snakken om at være meget feminin med løse hofter og håndled og til hans relative maskuline udtryk og adfærd med påtagede hofteskred og forcerede løse håndled. Det er ærgerligt, at der ikke er gjort mere ud af den del af bearbejdelsen. Det er nemlig et yderst fængslende stykke.

'Færdig med Eddy' spiller frem til den 10. november på Edison scenen under Betty Nansen Teater, og er instrueret af Anna Balslev.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies