.

”Voldtægt”

KOMMENTAR: Under overskriften ”Cher voldtager ABBA” offentliggjorde Out & About fredag formiddag en anmeldelse af Chers nye album. Overskriften har givet anledning til kritik, og den forholder redaktøren sig til i denne kommentar.

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
lørdag, 07 juli 2018 16:09

En forestilling så perlende som champagne

Af Kategori Scene
En forestilling så perlende som champagne Foto: Bjarne Stæhr.
Bedøm
(0 Stemmer)



‘Misantropen’ fremstår mere moderne og aktuel end nogensinde og er én af byens bedste kultur-oplevelser denne sommer.

Allerede da vi sætter os ned på bænkene i Grønnegårds Teatret, aner vi, at den er helt galt med Alceste. Den store misantrop er sur på alle os spytslikkere. Ja, for det er vi. Vi er gæster ved hoffet, og Alceste har intet tilovers for os, der klapper ad alt, hvad det pæne borgerskab siger og gør.

I Nicolas Bros skikkelse får han PH-værdien under 7, når vi gennem Molières næsten 400 år gamle klassiker får fortalt historien om Alceste, der sammen med sin udkårne Célimènte (Sonja Richter) bevæger sig i hoffets inderkreds. Han hader spytslikkeri. Hans had er globalt. Ja endda så voldsomt at frustrationerne spyttes ud i hovederne på hoffets slibrige snoge. Så da han gang på gang konfronteres med hendes grænseløse leflen for disse personer, må han gå på kompromis, hvis han vil vinde hendes hjerte.

Må man handle før man tænker?
‘Misantropen’ handler i bund og grund om ærlighed i tanker og takt. Men kan vi det? For hvem bestemmer grænserne for ærlighed og pli? Og kan vi skelne mellem ærlighed og kærlighed? For vil det modsatte ikke være en åbenhed, der samtidig kan såre?

Den nye danske gendigtning sat på aleksandrinervers er blændende forløst af Jesper Kjær. Det er slagfærdigt og snapt, moderne og vittigt. Sikke en kunst.

‘Misantropen’ er ikke kun en lun sommerseance i Designmuseum Danmarks smukke have. Den er også møg-hamrende aktuel. For er Alceste ikke blot blevet en skinsyg mand, der higer efter frillen Célimènes kærlighed? Jo, måske. Men så enkelt er Molières morale nu ikke. Måske derfor holder stykket stadig den dag i dag.

Han vil så gerne have hende, men det er ikke let. For hun omgås de værste hyklere ved hoffet, og hun flirter åbenlyst også med dem alle.

Er Céliméne en dum strigle der er til falds for gæster og fester? Jovist. Man har i hvert fald lyst til at ruske i hende en gang eller to. Men hun er samtidig også blot et produkt af sin tid. Hun lader sig ikke narre, trods hun spiller på alle heste. Dertil råder hendes viljestyrke. Hønen savner haner, som hun siger.

En forestilling så perlende som champagne
Som tidligere forestillinger i Grønnegårds Teatret er ‘Misantropen’ et ensemblespil, der naturligvis først og fremmest er båret af Nicolas Bro og Sonja Richter. Men også Mads Wille i rollen som Alcestes ven og manden i midten, Philinte, er fremragende. Det samme gælder Charlotte Fich og Patrick Baurichter.

Det er noget af en jubilæumsforestilling (nummer 100!), instruktøren Madeleine Røn Juul her serverer under den danske sommerhimmel. Den er ganske enkelt lige så perlende som boblerne i et godt glas champagne. Grønnegårds Teatret har siden 1982 præsenteret forestillinger i det fri, og med ‘Misantropen’ serverer de én af byens bedste kulturoplevelser denne sommer.

Misantropen / Grønnegårds Teatret / Spiller frem til den 25. august 2018 / 100 min. u. pause / Instruktion: Madeleine Røn Juul / Medvirkende: Nicholas Bro, Sonja Richter, Mads Wille, Laura Bro, Charlotte Fich, m.fl.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies