.

Martin Nissens guddommelige ondskab

KOMMENTAR: Rækken af prædikanter og selverklærede apostle der med Bibelen, Koranen eller Toraen i hånden fortæller os vi er syndere, er lang. Da de er udenfor pædagogisk rækkevidde, dedikeres denne kommenter til alle jer IKKE-heteroseksuelle "syndere".

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
mandag, 25 juni 2018 20:27

Det spøger i Græsted Revyen

Af Lars Gade Kategori Scene
Det spøger i Græsted Revyen Foto: Lars Gade / Out & About.
Bedøm
(1 Bedømmelse)


Det er en god dansk sommertradition at tage til revy, med middag i salen, langborde, hyggelig samtale med dem man sidder til bords med og revymenu af den gode salgs med både humus og flødekartofler.

Græsted Revyen tager alle de emner op, man forestiller sig skal være på revyscenen i sommeren 2018, og gør det på en kærlig og kritisk måde. Det er godt og sympatisk og frem for alt virkelig sjovt. Overraskelser er der også - Spøgelsesjægerne. Det er godt set af revyholdet, at dette særprægede folkefærd gemmer på så mange grin.

Politikerne bliver drillet, også i den grad, og der er mange overraskende skarpe bid til statsminister Lars Løkke Rasmussen, byens fortabte søn, som selv var tilstede ved premieren. Vi griner af statsministerens livvagter, der har meget svært af at finde ud af, om det er den private Lars Løkke eller statsministeren, de passer på. Vi griner af de andre, der ikke er os, men heldigvis griner vi endnu mere af os selv. Det er sådan en dansk revy skal være.

Det er et revyhold, som står på sine ben. De er garvede og de får alle lov at brillere. Revydirektøren, René Richardt, med sin fabelagtige evne til at snakke sort. Christine Exner, som DRKs udsendte kommentator til en fodboldkamp, et af flere hip til de kommende besparelser i DR. Christine Exner kan den vanskelig kunst som skuespiller, både at tage scene solo og være en perfekt straight man til John Batz, når han rigtig ruller sig ud som hulemanden, der ikke rigtig forstår disse #Metoo-tider. Et nummer der på én gang både er crazy, nytænkende og helt klassisk. Aftnens bedste tekst er skrevet af Carl Erik Sørensen, måske bedst kendt som manden bag Ulf Pilgaards dronningemonologer i Cirkusrevyen. I Græsted bidrager han med visen “Lad det nu ligge”, en vise, hvor vi får verden udlagt af en nordsjællandsk overklassefrue, med rim så overraskende og sjove at de spidende pointer, næsten drukner i latterbrøl. Det er Anne Karin Broberg, der har æren af, at være i fruens ridebuks, en fremragende præstation.

Græsted Revyens tekster er ikke kun storpolitik og crazy komik, men også hverdags skærmydsler, hvor et ægtepar bøjet over babyens vugge begynder med at synge babyen til ro og ender i en forrygende sangbattle om alle de små ting, vi lader os irritere af hos hinanden.

Det er langt fra tandløst og der er ikke meget at være ked af. Enkelte numre er lidt for lange, så revyen som helhed bliver lidt for lang. Det er synd for Christine Exners vise om tænketanke, som er placeret sidst i revyen. De dybe tanker først, i betragtning af velkomstdrinken serveres kl. 17.30 Og så et enkelt lille suk; vær nærig med de kunstige tænder. Det er sjovt med et stort udadflyvende tandsæt, og det skaber virkelig en figur, men effekten ryger, hvis der er for mange tænder.

Når det er sagt så er Græsted Revyen 2018 bund solid, fræk og overraskende - og dejligt at den klassiske revyvise er stærkt tilbage. Revyen er fint pakke ind, i krosalen med de okseblodsfarvede vægge, af kapelmester Henrik Schrøders trio og Vibe Pock-Steens enkle scenografi.

Så gør den gode danske sommertradition til din, hvis det er første gang er Græsted Revyen det helt rigtige sted at begynde. Det er sommerrevy, som den skal være.

Medvirkende: Christine Exner, Anne Karin Broberg, John Batz og René Richardt / Instruktør: Dan Schlosser / Kapelmester: Henrik Schrøder / Koreografi: Michael Olesen / Scenografi: Vibe Pock-Steen.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies