.

Martin Nissens guddommelige ondskab

KOMMENTAR: Rækken af prædikanter og selverklærede apostle der med Bibelen, Koranen eller Toraen i hånden fortæller os vi er syndere, er lang. Da de er udenfor pædagogisk rækkevidde, dedikeres denne kommenter til alle jer IKKE-heteroseksuelle "syndere".

torsdag, 22 februar 2018 19:24

Fabulous Åmål

Af Lars Gade Kategori Scene
Fabulous Åmål Foto: Lars Gade.
Bedøm
(2 Stemmer)
Den første største kærlighed.

En råkold, mørk tirsdag aften i trøsteløse, fucking forstads-Hvidovre. Hvem, ud over de unge, gider overhovedet rejse så langt for at se en ungdomsforestilling. Hvis det er sådan du tænker, så tænk igen. For 'Fucking Åmål' er en vidunderlig lille forestilling, ja den varer kun én time, som har noget stort at sige om kærlighed.

Det er Agnes' historie. Så præcist fortalt, at Agnes' historie er vores allesammens historie. Det mest interessante tidspunkt i et menneskeliv, overgangen fra barn til voksen, hvor alting er første gang og derfor så svært.

Ja, det er en forestilling om ungdommen, men absolut ikke kun en forestilling til ungdommen. Om alt det, lige præcis det, der er teenagerens virkelighed: Den uopnåelige kærlighed. Ensomhed. De uforstående forældre. Søgen efter egen identitet. Stjernedrømme og de unge voksnes nådesløse mobning, når man træder et halv skridt ved siden af. Det er fint teater, der så forstående beskriver, hvad det er at være teenager. Udspringshistorier kan være ulidelige. Men i 'Fucking Åmål' er det som om, den lesbiske teenagehistorie bliver en universel kærlighedshistorie. Det er forestillingens store bedrift.

Vi træder ind i historien lige før Agnes' fødselsdag. Agnes' forældre vil gøre det så godt, de vil arrangere en fest for hende. De fornemmer nok, at Agnes måske ikke har helt så mange kammerater og vil egentlig bare hjælpe på deres egen klodsede måde. Agnes betror sig til sin dagbog og ønsker sig ingen fest, men at blive set af skolens populære pige Elin. I hæsblæsende kostumeskift spiller de tre skuespillere alle rollerne. Med enkle og tydelige greb er vi aldrig i tvivl om, hvem der er hvem. De er helt rigtigt castet de tre skuespillere, Christine Sønderris, Mia Lerdam og René Benjamin Hansen. Endnu en medspiller bør nævnes - den fine scenografi som på én gang sætter os i forstadens parcelhus, i det lyserøde teenageværelse, i skolens kantine, på bagsædet af en bil og i det gammeldags kukkasseteater på den mest moderne måde.

Forestillingen slutter med langt kys, med stor effekt på publikum. De unge teenagepiger kneb et tåre. Deres mødre smilede. Fædrene hostede og sad uroligt i sædet og teenagedrengene grinede Fedtmulelatter mens de meget opmærksomt fulgte med i pigernes kys.

Selvom der nok venter der vores heltinder flere knubs på livets vej, er forestillingens sidste kys, et kys fuldt af forhåbning.

Fucking Åmal / Teater Vestvolden / Medvirkende: Mia Lerdam, Ingrid-Marie Thorlacius, René Benjamin Hansen / Instruktør: Mia Lipschitz / Dramatiker: Julie Maj Jakobsen / Scenograf: Katrine Gjerding / Lyddesigner: Jes Theede.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies