.

Hvem skal have årets brokke-AXGIL?

KOMMENTAR: Hvorfor har dén og dén og hun, han og hen og dét ikke vundet en AXGIL? Hvorfor har JEG ikke vundet? Jamen kære læser: Hvorfor har DU ikke nomineret dem – eller dig selv? Forventer du, at ”de andre” gør det for dig?

mandag, 05 februar 2018 14:49

Barberen i Sevilla – stumfilm og slapstick

Af Kategori Scene
I Martin Lyngbos iscenesættelser befinder vi os i et stumfilmunivers. I Martin Lyngbos iscenesættelser befinder vi os i et stumfilmunivers. Foto: Miklas Szabo.
Bedøm
(0 Stemmer)

Barberen i Sevilla har genrelån fra 1910’ernes stumfilm og lykkes til publikums store fornøjelse ganske godt. Der blev leet mere end sædvanligt fra et helt opmærksomt publikum i den komiske opera.

I Martin Lyngbos iscenesættelser befinder vi os i et stumfilmunivers. Det monochrome kan dog gå hen og blive monotont, var det ikke for de fine præstationer af sangerne. SÅ gør det farveløse ikke så meget.

Der er udpræget stumfilm ind over og meget mimik og rytmik til musikken til at fortælle historien. Formidlingen anvender synkrone bevægelser til musikken, så selv støvekosten og et løb af Don Basilio (Simon Duus) henover scenen bliver i takt med musikken. Konceptet virker nu ganske godt og giver en ualmindelig god tilgængelighed for uøvede operagængere.

I virkeligheden er det Pierre Beaumarchais oprindelige skuespil fra 1773, der er det mest interessant eller måske egentlig personen Pierre Beaumarchais, som fra små kår som urmager, fordi faren var urmager, rejste sig til at blive en ganske betydelig mand inden for flere felter spændende fra våbensmugling til den amerikanske uafhængighedskrig til politiker, forretningsmand, udøvende forfatter, dramaturg og komponist. I den kontekst kan Barberen i Sevilla også ses som en selvbiografi, da han i en tyrannisk tid kæmpede sig op til at være blandt de magtfulde og indflydelsesrige uden at miste sig selv.

Der er gjort meget ud af at overføre ideen med temaet til en mere nutidig fortolkning, selvom genren stumfilm er valgt.

Barberen i Sevilla er en opera buffa og én af de ypperligste inden for genren. Det er en komisk operaform med oprindelse i Italien i 1700-tallet og kendes på sit komiske indhold, og ved at al tekst synges, selv dialoger (i modsætning til to nærtstående genrer opéra comique og syngespil med talt dialog). Og netop her giver det god mening at kombinere stumfilm og opera buffa.

Rossinis opera følger det første af Pierre Beaumarchais' skuespil om Figaro – og ja, der er en forbindelse til Mozarts opera om Le nozze di Figaro, som er komponeret 30 år tidligere i 1786. Den er baseret på anden del af Beaumarchais' trilogi. Beaumarchais' oprindelige version blev uropført i 1775 i Paris på Comédie-Française på slottet i Tuilerierne.
Alt i alt er det en seværdig og let tilgængelig opera i en interessant iscenesættelse. Du bør tage ind og nyde den.

Uropførelse i Rom 20. februar 18516 / Første opførelse i København 14. September 1822 / Komponist Gioachini Rossini / Librettoforfatter Cesare Sterbini / Oprindeligt forlæg Pierre Beaumarchais skuespil Barberen fra Sevilla fra 1773 / Instruktør og iscenesættelse Martin Lyngbo / Dirigent og musikalske ledelse Michael Hofstetter / Dirigent Vincenzo Milletarì / Scenografi og kostumer Rikke Juellund / Koreograf Kristjan Ingimarsson / Lysdesign Ulrik Gad / Dramaturg Henrik Engelbrecht / Sprog Italiensk med dansk oversættelse projiceret på scenografien. Varighed 2 timer 45 minutter inklusiv pause / Barberen i Sevilla opføres sidste gang 8. juni 2018.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies