.

Hvem skal have årets brokke-AXGIL?

KOMMENTAR: Hvorfor har dén og dén og hun, han og hen og dét ikke vundet en AXGIL? Hvorfor har JEG ikke vundet? Jamen kære læser: Hvorfor har DU ikke nomineret dem – eller dig selv? Forventer du, at ”de andre” gør det for dig?

onsdag, 31 januar 2018 22:27

80 historier om dit sande jeg

Af Lars Gade Kategori Scene
80 historier om dit sande jeg Foto: PR.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Som publikum siger man ja og ja og ja og ja. Ja til det interessante i hver enkelt historie, ja til valget af skuespiller til lige præcis den rolle. Det er et stjernehold. Ja til instruktøren, Jacob Schokking. Ja til scenografien, til brug af video, til kostumerne og til lydene, bare ja.

Det drejer på rundt på Betty Nansen Teatret. Rundt om mennesket. Rundt om det man kalder de store spørgsmål i tilværelsen - men også de små. Rundt om store og små mennesker. Rundt om al den tvivl, der følger med at være menneske. Og vi kommer hele vejen rundt.

De mange små historier, 80 historier siger de, om de mange meget forskellige skæbner glider som en perfekt smurt maskine i fart, ind og ud af hinanden. Når vi som publikum først er sprunget på den karrusel, har vi slet ikke lyst til at stå af.

Der er alt andet end et forhastet tempo i forestillingen. Der er på én gang både ro og fremdrift i historierne og forestillingen. Sjældent er der set en så intensive brug af drejescene, faktisk flere drejescener. Det virker fantastisk og binder de 80 historier sammen smukt og naturligt.

Og hvad er det så for historier vi får fortalt? Det er historier med humor, smerte og tvivl. De tre er tilstede hele vejen.  Det er historien om den 26-årige kontorassistent, der har 10 års jubilæum. Bliver der en tale? Mon hun får en gave? Hvad skal hun ønske sig? Mon det er for meget at ønske sig...? Historien om sønnen i den pæne familie, der spiller på blokfløjte, måske kunne han ønske sig noget andet af tilværelsen? Virkelig morsom er historien om sadistens tvivl. Fyrst Romanov spillet af Olaf Johannessen, hvis vidunderlige dybe stemme man slet ikke kan få nok af.

Forfatteren Peer Hultberg, der døde i 2007, er i sig selv en interessent figur i dansk litteratur. Det meste af live boede han udenfor Danmark. Doktor i Polsk, jungiansk psykoanalytiker og bøsse. Ikke at det er et tema i forestillingen, men vi møder dog et enkelt bøssepar, hvor? Til operapremiere - naturligvis. Der er al mulig fare for, at en dramatisering af en sådan forfatter kunne blive teksttung og indadskuende. Det er en bedrift, at få en bearbejdelse bygget sammen af så mange figurer og fortællinger til at blive så helstøbt og smukt teater anno 2018. Det er stort teater. En forestilling man får lyst til at se mere end én gang.

REQUIEM / Betty Nansen Teatret / Medvirkende: Lise Baastrup, Marie Bach Hansen, Elliott Crosset Hove, Solbjørg Højfeldt, Andreas Jebro, Olaf Johannessen, Steen Stig Lommer og Julie Agnete Vang.


Vild med kultur? Læs flere kulturanmeldelser her.


 

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies