KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

mandag, 13 november 2017 14:30

Kathy Griffin: ”Jeg siger de ting, der skal siges”

Af Kategori Scene
Kathy Griffin glæder sig til at besøge Danmark. Kathy Griffin glæder sig til at besøge Danmark. Foto: Thomas Voller.
Bedøm
(0 Stemmer)

Kathy Griffin har lagt sig ud med Donald Trump, som hun kalder nazi. Nu gæster den kontroversielle komiker Danmark, hvor hun 25. november kan opleves i DR Koncerthuset.

Et billede hvor den amerikanske komiker Kathy Griffin holder en blodstænkt maske, der ligner Donald Trumps hoved, skabte i sommers stor opstandelse i USA.

Pludselig var Kathy Griffin i søgelyset hos FBI. Det amerikanske forbundspoliti ville tjekke, om hun havde tænkt sig at gøre alvor ud af det billede, der var ment som en kommentar til den aktuelle politiske situation i USA. Et billede, der gav hende flere dødstrusler og kostede hende jobbet som medvært på den populære CNN-nytårsudsendelse, som hun siden 2007 har styret sammen med den homoseksuelle TV-personlighed Anderson Cooper.

Den rapkæftede Griffin har rekorden for den meste sete TV Comedy Special i USA og er ikke en person, der holder sig tilbage med at uddele verbale øretæver til andre kendte og den politiske magtelite i USA. Selv balladen med Trump og FBI kan ikke lukke munden på den rødhårede komiker.

Første gang i Danmark
Nu skal hun for første gang på en længere verdensturné, der bringer hende til 15 lande verden over. En turné hun meget apropos har døbt Laugh Your Head Off. Og Danmark står øverst på listen over lande, som Kathy Griffen gerne ville besøge på sin turné.

”Det bliver min første gang i Danmark. Jeg ved, at I er de lykkeligste mennesker i verden, og at jeres statsminister hedder Løkke Rasmussen,” fortæller hun til Out & About via telefon fra det mondæne Bel Air i Los Angeles.
”Jeg glæder mig til at se, hvordan I gør det,” tilføjer hun.

I Kathy Griffins comedy-shows er der ingen tabuer:
”Jeg taler om alle de ting, der sker. Der er ingen grænser her. Med humoren når man længere og kan godt få sagt ting, man ellers ikke ville kunne. Man får lettere sin pointe igennem.”
”Hvis du hører til de sarte sjæle eller plejer at citere fra Bibelen, er mit show nok ikke lige dig,” lyder det bramfrit fra Kathy Griffin.
”Jeg plejer at være god til at læse publikum, og der skal jo også gerne skubbes lidt til folks normer og grænser.”
”Min eneste bekymring er, om jeg taler for hurtigt, og folk ikke når at få mine pointer med.”

Forkæmper for homo-rettigheder
Kathy Griffin har mange steder en stor stjerne hos homoseksuelle, fordi hun ikke er bange for at udtale sig til fordel for homoseksuelles rettigheder.

”Jeg har altid været hende den lille rødhårede med fregner. Som lille følte jeg mig altid anderledes, og derfor kan jeg godt forholde mig til det at være anderledes.”
”Alle de gange jeg har stemt dørklokker for at få folk til at stemme for, at alle kan få de samme rettigheder, kan jeg ikke tælle på to hænder. Og der er stadig masser at kæmpe for,” fortæller Kathy Griffin.

”Jeg elsker at optræde for homoseksuelle. Vi er ret hurtigt på samme bølgelængde,” uddyber den 56-årige komiker, der beskriver de 12 gange hun har optrådt på gay cruises som noget af det mest vilde, hun har oplevet.
”Jeg mødte blandt andet en fyr på en af skibene. Han havde sejlet jorden rundt og overhovedet ikke været i land et eneste af de steder, skibet havde været i havn, fordi han hver dag festede igennem, så han sov, mens andre var på dagsudflugt. Det kalder jeg dedikation,” lyder der fra Kathy Griffin.

LGBTQ-miljøet og Kathy Griffin har en helt speciel forbindelse. ”De forstår at stå sammen og få tingene gjort. Og så har de et godt indblik i både samfund og politik,” lyder det rosende fra Kathy Griffin.


Du kan opleve den amerikanske komiker Kathy Griffins show, Laugh Your Head Off, i DR Koncerthuset lørdag den 25. november klokken 20.


Denne artikel er tidligere bragt i november-udgaven af Out & About, som du finder gratis på de fleste LGBTQ-relaterede steder eller online her.


 

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies