.

Hvad er en god LGBT-rollemodel?

KOMMENTAR: Vi har alle brug for rollemodeller, og særligt helt unge som mærker deres seksualitet udvikle sig, har brug for nogen at spejle sig i. Men hvad ER egentlig en god rollemodel? Hvad kan vi selv gøre?

søndag, 22 oktober 2017 13:20

Skræmmende godt teater

Af Kategori Scene
Det er på en gang klukkende morsomt og skræmmende uhyggeligt. Men først og fremmest er det skræmmen-de godt teater. Det er på en gang klukkende morsomt og skræmmende uhyggeligt. Men først og fremmest er det skræmmen-de godt teater. Foto: Robin Skjoldborg.
Bedøm
(0 Stemmer)

Skræmmende morsomt. Skræmmende uhyggeligt. Skræmmende godt teater.

Den rumænske dramatiker, Eugène Ionesco, er gudfar til Det Absurde Teater, og hans stykke ‘Enetime’ er blevet opført verden over og nonstop i Paris de sidste 60 år. Herhjemme blev det endda til en tv-udgave med Erik Mørk og Lone Hertz tilbage i 1962. Men der er såmænd intet støvet eller gammeldags over ‘Enetime’.

Eleven ringer på den anerkendte professors dør. Hun ønsker enetimer hos professoren, så hun kan tage en højere uddannelse. For det vil hendes forældre gerne have. Eleven er ivrig og tørster efter kundskab, og hun kan allerede regne med store astronomiske tal. Men trække 1 fra 4, det kan hun ikke. Hendes kækhed pirrer hans lyster. Men i løbet af den første time udvikler eleven en voldsom tandpine samtidig med, at professorens brutalitet og magtdemonstration går ud af kontrol.

Det ender selvfølgelig grueligt galt. Hvis du ikke før har set ‘Enetime’, så skal det ikke afsløres her. ‘Enetime’ er djævelsk begavet skrevet. Mellem hver en linie gemmer der sig et lag af uhygge og kulsort humor. Man siger, man skal så grueligt meget igennem førend det bliver godt. Og man kommer pludselig til at tænke på #MeToo-kampagnen, der i øjeblikket kører på Facebook.

Tyranni og ondskab hersker
Mads Wille bliver man aldrig træt af at se og følge. Han giver sin rolle som den dæmoniske professor så meget kompleksitet og uhygge, at man føler sig beklemt over, at sidde og nyde hans spil, selvom hans karakter får hårene til at rejse sig på hele kroppen. Rosalinde Mynster er overbevisende i rollen som den ferske og ivrige elev. På en gang skarp og hurtig og på den anden side fandens naiv. Hvor er det rart at se, at hun kan andet end ‘Badehotellet’.

Det er stærke sager det her. ‘Enetime’ er en disciplin ud i magtdemonstration, hvor kun den enes opfattelsesevne tæller. For da vejen til enighed skaber voldsomme svingninger, udvikler det sig til den rene tyranni og ondskab. Her har Maria Vinterberg vitterlig fundet ind til essensen af Ionescos absurde stykke, der i øvrigt er glimrende oversat af Christian Ludvigsens.

Det er på en gang klukkende morsomt og skræmmende uhyggeligt. Men først og fremmest er det skræmmende godt teater.

Enetime / Teatret ved Sorte Hest / Spilles frem til den 2. december 2017 / 70 min. uden pause / Instruktion: Maria Vinterberg / Medvirkende: Mads Wille, Rosalinde Mynster og Sarah Boberg.


Vild med kultur? Læs flere kulturanmeldelser her.


 

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies