KONKURRENCER

World AIDS Day

KOMMENTAR. Den 1. december markeres World AIDS Day over det meste af verden. Også her i Out & About. Det gør vi, fordi bøsser og biseksuelle mænd er den gruppe i Danmark, hvor flest er ramt af hiv, og hvor risikoen for at blive smittet er størst.

torsdag, 12 oktober 2017 10:29

Baghjul til de unge

Af Kategori Scene
Louise Lecavalier og Antoine Berthiaume. Louise Lecavalier og Antoine Berthiaume. Foto: PR.
Bedøm
(0 Stemmer)

Hun blev kendt for sin medvirken på Bowies verdensturné i 1990. Nu kan hun i en alder af 59 år opleves i sin egen og hæsblæsende danseforestilling i København.

Jeg husker hende tydeligt. Det var en sommeraften i slutningen af august tilbage i 1990 i Parken. Anledningen var David Bowies verdensturné Sound + Vision. Med sig havde han den 32-årige canadiske danser Louise Lecavalier. Hendes specielle tilgang til moderne dans lignede noget hun havde trukket ud af breakdance og vogue. Det var hypnotiserende og forførende.

Louise Lecavalier var den gang med i danseensemblet La La La Human Steps. Nu står hun så på scenen på Republique 27 år senere i sin egen forestilling ’Battleground’. En forestilling der har taget publikum og kritikkere verden over med storm. Og det forstås.
 
I ’Battleground’ træder vi ind computerspillets univers. Hun er den seje og nysgerrige figur. Helt alene i et kvadratisk univers. Men da en mandlig medspiller kommer på banen brydes alle faste mønstre, og hun sætter alt ind for at besejre ham.
 
Lecavalier lægger hårdt fra start i et imponerende tempo, der fuldstændig tager pusten fra en. Hun har stadig en særlig, ekspressiv udtryksform, der på en gang fascinerer og forbavser. Forestillingen er tilsat elektronisk og funky originalmusik, der bliver spillet live, og får ens tanker til at mindes de dunkende natklubber i Berlin.
 
På trods af hendes høje alder giver hun baghjul til de yngre dansere i dag. Så snyd ikke dig selv for dette gæstespil. Men skynd dig – det opføres kun i få dage.
 
Battleground / Republique / Opføres frem til den 14. oktober 2017 / 65 min. uden pause / Koncept og koreografi: Louise Lecavalier / Medvirkende: Louise Lecavalier og Antoine Berthiaume / Musik: Antoine Berthiaume.
Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies