KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

onsdag, 21 juni 2017 22:59

Nye talenter i Ganløse Revyen

Af Kategori Scene
Der er tekster med bid, platte jokes om Trump samt dybsindige sange, som går lige i hjertet i årets Ganløse Revy. Der er tekster med bid, platte jokes om Trump samt dybsindige sange, som går lige i hjertet i årets Ganløse Revy. Foto: Niels-Steen Andersen.
Bedøm
(0 Stemmer)

I Ganløse tør man satse, hvor andre helt sikkert ville tøve. I årets revy har man satset en del på nye yngre kræfter. Og det er ikke på scenen, men blandt tekstforfatterne. De kan på Ganløse Kro prale med at have den kun 17-årige Lukas Birch bag fem af teksterne i revyen.

Den talentfulde unge mand blev på scenen præsenteret som revytosse og det skal nok passe. Han har i hvert fald talent for genren. Han leverede klart nogle af revyens bedste tekster i år. Stor ros til folkene bag Ganløse Revyen for at turde satse på en ung og ellers ukendt tekstforfatter i den sammenhæng.

Endnu et nyt talent er tilført revyen i form af Carsten Svendsen, som er helt fantastisk. Han går til den, hvad enten han skal synge, danse eller tale med sig selv, som han gør det i sketchen om parret hos parterapeuten. Det er super godt gået og samtidig en skide sjov sketch.

Randi Winther, som var med sidste har sidste år har i år fået kvindeligt selskab af Liselotte Krogager. De passer begge rigtig godt ind på Ganløse Kro. De kommer ud over markerne og helt ned på de bagerste pladser. Især i nummeret, hvor de giver den gas som bondepiger er virkelig morsomt.

Der er mange gode tekster med i år, men de mangler lige det sidste, som gør at man rigtig er oppe og ringe. Der er tekster med bid, platte jokes om Trump samt dybsindige sange, som går lige i hjertet.

Nummeret Det Grå Guld, skrevet af Lukas Birch, ser klart det bedste. Det er skrevet på et medley af kendte melodigrand prix sange og handler om det at blive gammel. Det er seriøst sjovt!
En dejlig detalje i årets revy er, at kapelmesteren udfylder pauserne ved at nærmest at fortsætte nummerere med sang til lige inden næste nummer går i gang.

Ganløse Revyen kan opleves på Ganløse Kro frem til den 26. august 2017.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies