KONKURRENCER

World AIDS Day

KOMMENTAR. Den 1. december markeres World AIDS Day over det meste af verden. Også her i Out & About. Det gør vi, fordi bøsser og biseksuelle mænd er den gruppe i Danmark, hvor flest er ramt af hiv, og hvor risikoen for at blive smittet er størst.

lørdag, 10 juni 2017 00:41

Kostelig morsom bilist

Af Kategori Scene
Det er kosteligt morsomt, når Frank Thiel først får sat bilen i femte gear. Så eksploderer hans mimik og ordstrøm. Det er kosteligt morsomt, når Frank Thiel først får sat bilen i femte gear. Så eksploderer hans mimik og ordstrøm. Foo: PR.
Bedøm
(0 Stemmer)

Frank Thiel sætter speederen i bund og prøver at åbne vores empatiske muskel i samfundskritisk og humoristisk monolog.

Det er en opgave at køre bil. Ja, faktisk er det verdens største gruppearbejde. I hvert fald hvis man skal tro ”bilisten”, der tilsyneladende følger alle regler. Men bag rattet vokser magten, foragten og den manglende empati. For trafikken er fyldt med go-card-øgler, og hvis ikke de kan lære af en pæn hentydning, så må de lære det på den hårde måde.

’Bilisten’ er en ny og moderne monolog af Kristian Hallberg, Viktor Tjerneld og Lasse Bo Handberg, der på forfriskende vis tager os med som passager i bilen af mærket ”Nutid”. For hvor er det dog svært at agere med andre mennesker. Hvis du troede, det var svært på landevejen, så prøv at tage afkørslen til selve livet. For vi er alle hele tiden på vej. Men hvor er vi egentlig på vej hen? Og har vi overhovedet overskud til at tale og lytte til andre?

Frank Thiel i storform
Frank Thiel spiller bilisten. En fysisk krævende rolle. Han er på en gang rørende. Faktisk tangerende til det kedelige. Men når først han får sat bilen i femte gear, så eksploderer hans mimik og ordstrøm. Det er kosteligt morsomt. Man bliver meget hurtig dus med hans karakter som ”bilisten”.

Motor der spinder af humor
Symbolikken i bilens mange fortræffeligheder er i monologen forankret i livets mange, svære valg. For hvordan navigerer vi i alle de informationer, vi hver dag bombarderes med? Når vi kender den nøjagtige afstand fra vores hjem til den nærmeste Føtex. Trænger vi ikke til at køre ind på en rasteplads i ny og næ?

Sat i en enkelt scenografi med en sikker instruktion og en Frank Thiel i storform, kan man rolig hoppe ind i bilen og tage med på en køretur, hvor motoren spinder af humoristisk motorolie, og hvor du langsomt får åbnet din empatiske muskel.

Bilisten / En del af CPH Stage. Kan ses på Mungo Park Kolding og Mungo Park i Allerød i teatersæsonen 2017/18 / 80 min. uden pause / Instruktion: Viktor Tjerneld / Medvirkende: Frank Thiel

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies