KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

torsdag, 27 april 2017 22:06

H. C. Andersen hungrede efter mandekys

Af Kategori Scene
Christian Mosbæk og Micael Moritzen spiller henholdsvis H. C. Andersen og Edvard Collins. Christian Mosbæk og Micael Moritzen spiller henholdsvis H. C. Andersen og Edvard Collins. Foto: Bjarne Stæhr.
Bedøm
(0 Stemmer)

'Jeg vil også kysses' hedder stykket på Teatret Ved Sorte Hest, der tager udgangspunkt i brevvekslingen mellem H. C. Andersen og Edvard Collins, som blev skrevet i perioden 1828 – 1848.

Det er på en gang et oplysende stykke og giver samtidig et indblik i en mere ukendt side af den ellers så velkendte eventyrdigter H. C. Andersen. Brevene kommer rundt om Andersens rejseliv, kærlighedslivet eller mangel på samme. Og beskriver digterens skrivning, af nogle af de mere ukendte digte og eventyr. Men undertonen i alle brevene er Andersens kærlighed til Edvard. Om hans kvindelighed, som han prøvede at lægge af sig. Samtidig bekræfter brevene, at H. C. Andersen levede på nåde hos de mere velhavende.

Selv om vi fandt stor interesse for indholdet af stykket og selv om det var kærkomment med et stykke om en mere ukendt side af H. C. Andersen, så er vi ikke oppe og ringe. Vi blev mildest talt skuffede over besparelsen på rekvisitter. De to medvirkende skal forestilles at læse op af breve. Men vi ser ikke et eneste brev, men et manuskript i hånden på de to. Det er sgu trist, at man ikke lige har ofret et par konvolutter og lidt brevpapir, så publikum rent faktisk får fornemmelsen af, at der var tale om breve.

Omvendt, så spillede de to medvirkende godt. Vi har ikke det store forhold til Edvard og det er derfor også svært at bedømme helt om, Christian Mosbæk gjorde ham godt. Men Micael Moritzen, der spillede H. C. Andersen gjorde det præcis så krukket, som man ville tro, at H. C. Andersen var.

De to flytter sig rundt på den ellers så lille scene til skiftende lyssætning, som fungerer upåklageligt.

'Jeg vil også kysses' kan opleves på Teatret Ved Sorte Hest frem til den 6. maj 2017.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies