KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

lørdag, 01 april 2017 18:32

Nordens største cirkus

Af Kategori Scene
Stuur stuur nummer... moderne cirkus er mere end sjove klovne med alt for store sko. Stuur stuur nummer... moderne cirkus er mere end sjove klovne med alt for store sko. Foto: Christian Warrer / Cirkus Arena.
Bedøm
(0 Stemmer)

Arena er cirkus i børnehøjde med Motor Mille som værtinde og masser af nyskrevet popmusik og med en historiefortælling undervejs, som danner en rød tråd gennem hele forestillingen. Det er underholdende samtidig med, at man ikke snydes for den rigtige cirkusstemning, som vi kender fra vi var børn.

Det var en tur ned ad mindernes gade, at træde ind på cirkuspladsen på Bellahøj. Og selv om den eventyrlige fortælling, der binder forestillingen sammen, mest er for børnene, så er der stadig masser for de voksne.

Trylleri har altid været en af de store passioner og det var ingen undtagelse, da det hele åbnede med magikeren Jidinis, der tryller med både hunde og unge piger. Det var imponerende.

Indrømmet, så er numre med dyr måske ikke vores stærke side, men når man nu ser det som voksen og helt tæt på, så må man give sig. Det er beundringsværdigt, hvordan de kan dressere diverse dyr som heste, elefanter, dromedarer, lamaer og ikke mindst gravhunde. Sidstnævnte var en af de store positive overraskelser. Diana viste, at hun havde helt styr på de små og meget charmerende hunde.

Det flotteste var franskmanden Pierre Marchand, som i den grad tog teltet med storm med sin Diabolo. Han har styr på sagerne og Diaboloerne fløj rundt i teltet. Godt gået.

Motor Mille, eller som hun rigtig hedder Mille Gori, har stået for instruktion, manuskript og præsentation, samt nogle af sangteksterne. Det er hun sluppet rigtig godt fra.

Det er helt sikkert en seværdig cirkusforestilling og vi giver Cirkus Arena fire flotte cirkustelte.

Cirkus Arena er på turne landet over og du kan se turneplan her.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies