Top banner right

Fredag, 24 Marts 2017 19:50

Hvor er Marie Key?

Af Kategori Scene
Hvor er Marie Key? Foto: Jacob Stage.
Bedøm
(0 Stemmer)

'Jeg misforstår gerne det hele' er en slags teaterkoncert med tekst og musik af Marie Key.

Måske er det os der har misforstået det hele? Vi forstod det i hvert fald slet ikke. Vi synes, at de nærmest ødelagde mange af Marie Keys helt fantastiske udtryk. Vi manglede det der kendetegner Marie Key. Der hvor oplevelsen var bedst, var klart der, hvor de var mest tro mod de oprindelige melodier.

I omtalen skriver man, at det er musikalsk, dynamisk og visuel scenekunst. Og hvad angår det musikalske, så er der nogle få numre, der er flotte og veludførte, men langt de fleste var nærmest en hån mod de originale. Som et eksempel på dette, så starter hele forestillingen med en meget lang ”guitarsolo”, som mindede mere om tinnitus end musik.

Dynamisk betyder bevægelse, og det må man sige der er. De er nærmest konstant i bevægelse og udviser stor smidighed. Og scenekunst kan altid diskuteres, men langt hen ad vejen er det en visuel flot oplevelse.

Et af de mest opløftende numre blev døvetolket til stor begejstring for publikum. Det var sjovt, gribende og fik også velfortjent aftenens største bifald.

Vi havde måske sat forventningerne for højt og de blev ikke indfriet.

'Jeg Misforstår Gerne Det Hele' kan opleves på Edison Scenen frem til den 8. april.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies