Top banner right

Fredag, 24 Marts 2017 08:56

Silas Holst hitter igen

Af Kategori Scene
Silas Holst danser en vis legemsdel ud af trumpetbukserne i Saturday Night Fever. Silas Holst danser en vis legemsdel ud af trumpetbukserne i Saturday Night Fever. Foto: Miklos Szabo.
Bedøm
(0 Stemmer)

Musicalen Saturday Night Fever er næsten, som at se filmen af samme navn og den genskaber mange af billederne fra dengang.

Dansen er relativ tro mod filmen og så alligevel så meget flottere på scenen. Der danses disko, så man tror det er løgn. Og selv om scenen er fyldt godt ud, så er alle fuldstændige synkrone. Det kunne man godt lærer af på andre store scener i byen.

Silas Holst skal nu have en særlig ros. Han er den danske udgave af John Travolta. Han spiller den overlegne selvglade Tony som tro kopi af John Travolta. Og man skal aldrig bekymre sig om dansen, når Silas svinger med benene. Han er bare god.

Scenografien overgår filmen. Den er flot, enkel og meget virkningsfuld. Vi er på diskotek og vi er med på broen. Vi er enige om, at vi hellere vil se musicalen end se filmen igen.

Det er dansen og scenografien, der får vores ros.

Omvendt så halter skuespillet. Replikkerne er tynde og der er for langt mellem de gode dialoger. Musicalen bliver faktisk lidt kedelig. Præcis som filmen også er det. Men det handler også om fremførelsen og den er ikke i top. Kort sagt; de danser sgu bedre end de snakker.

Musicalen handler om Tony Manero, der spilles af Silas Holst. Han bor hjemme i Brooklyn. Der er ikke meget spræl i hans liv, så kun lørdag aften er et lyspunkt, hvor han tager på diskotek. Han er kongen af dansegulvet. Pigerne er vilde med ham, drengene vil være ham. Han drømmer kun om at danse.

Hans faste dansepartner Annette spillet af Christine Astrid er ulykkeligt forelsket i Tony, men han er forelsket i Stephanie spillet af Amalie Dollerup. Og hende får han overtalt til at deltage i en dansekonkurrence i stedet for Annette. Der begynder dramaet.

Saturday Night Fever kan opleves på Falconer Salen frem til den 29. april 2017, og Musikhuset i Aarhus fra 19. maj til den 16. juni 2017.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies